Asser Skude

Asser Skude

Femte søndag efter Trinitatis

PrædikenerPosted by Asser Skude 06 Jul, 2019 12:17:44

Evangelium til søndag den 21. juli 2019
Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker."
Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.
Luk 5,1-11

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for prædiken

- Simon Peters fiskedræt

Dagens evangelium er den velkendte beretning om Jesu kaldelse af tre fiskere til at blive 'menneske-fiskere'. Der er tale om fiskerne Simon, Jakob og Johannes, de sidste to også kaldet Zebedæus’ sønner.

Selvom det ikke siges direkte er det ikke utænkeligt, at denne kaldelse har fundet sted ikke langt fra den lille by Kapernaum, hvor Jesus har tilbragt det meste af sit voksenliv. Kapernaum kaldes ligefrem Jesu anden hjemby. I Kapernaum gør Jesus mange undere, bl.a. er der her Jesus helbreder Simons svigermor, jf. evangelisten Matthæus kapitel 8, vers 14.

Kapernaum har ligget ved Genezereths nordvestlige bred. Her på egnen talte folk aramæisk – og der har nok været et ordspil på den lokale dialekt mellem de folk, som boede der og de fisk, man fangede der: Dagens evangelium vil oversat til danske forhold svare til, at Jesus var bornholmer og havde henvendt sig til en lokal fisker og derpå havde sagt, at han ikke længere skulle fange bornholmersild, men bornholmere.

Jesus anvender humoren i sin forkyndelse: Han siger til Simon, Jakob og Johannes, at de skal fortsætte med at fiske, men nu skal de altså fiske mennesker. Og følgende er underforstået i det billedsprog, Jesus anvender i dagens evangelium: De tre nye disciple skal fiske mennesker, ligesom fiskere fisker efter fisk. I stedet for at kaste deres fiskegarn ud i søen, skal de sprede Guds ord, dvs. det glædelige budskab om Guds nåde ved hans søn Jesus Kristus, som er kommet til mennesker for at sone verdens synder. Og det er højst sandsynligt at de tre nye disciple vil blive succesfulde med deres fangst: Ligesom den glædelige fangst de gør i dagens evangelium - på Guds søns bud, skal de også tro at den fangst skal være glædelig og stor, når de skal hjælpe Guds søn med at fiske mennesker.

Det er ikke Jakob eller Johannes, som bliver husket for eftertiden, de kommer til at træde i baggrunden, og fokus kommer af flere grunde til at være på Simon: Dagens evangelium er bedst kendt som '(Simon) Peters fiskedræt' og i kirkekunsten ofte afbilledet som sådan – med særligt fokus på Simon, der kaster garnet ud – på det ord, som Guds søn byder ham.

Hvad er det som gør, at Simon er bedst kendt og husket for eftertiden? Måske det forhold, at Simon er sympatisk: Simon er ærlig, ligefrem og spontan i sit møde med Guds søn. Og så er Simon også tillidsfuld: En selvstændig og voksen mand, der lytter til en fremmed, som afbryder ham i sit arbejde og byder ham at gøre anderledes.

Måske er det første gang Jesus møder Simon, måske ikke. Hvis det ikke er første gang er det lidt mere forståeligt, at Simon vælger at give så meget plads til Jesus: Dels får Jesus først lov at anvende Simons båd som en slags prædikenstol for skarerne, der er forsamlet inde på land, dels belærer Jesus, der ikke er fisker, Simon, der er fisker, hvordan han skal fiske!

Jesus må selv have kendt til fiskernes arbejde, i kraft af Jesus selv tilbringer det meste af sit voksenliv i Kapernaum – ikke langt fra søen. Mange af byens indbyggere har ernæret sig fra fiskeriet på søen. Jesus selv kommer fra nabobyen Nazareth. Nok er han ikke fiskersøn, han er tømrersøn, men mon ikke han forstår, hvordan man giver en fisker en ordre. Han siger selv til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!"

Og Simon gør det! Simons garn fyldes med fisk, tilmed så mange at fangsten må fordeles over i båd nummer to, Jakobs og Johannes's båd. Stadig er fangsten så voldsom at begge både er ved at gå ned under vægten. På sin egen hjemmebane er Simon så at sige spillet ud af banen: Normalt er det Simon, som afgør fangstmetode og praksis – og Simon burde vide, hvornår der fanges og hvornår der ikke fanges. Men i dag lærer Guds søn fiskeren Simon, hvordan man fisker!

Simon kan ikke forstå, hvad der sker – og hvem ville også kunne det – hverken dengang som nu. Det er et under – og uforklarligt. Og som reaktion herpå må Simon give op og overgive sig. Og sådan kan man se Simons reaktion, hvor han kaster sig ned på sine knæ foran Guds søn: Som en reaktion og en magtesløshed over for, hvad han har set med sine egne øjne: Et under, som intet menneske eller videnskab kan forklare. Et under at Guds søn er kommet til ham, som blot er en almindelig fyr med et almindeligt arbejde: "for jeg er en syndig mand", siger Simon om sig selv.

Den dag på søen – på en ellers håbløs dag – bliver to både fyldt til randen med fisk: Hvad andet kan de tre fiskere gøre nu, end at opgive alt, hvad de kender i denne verden og overgive sig til ham, som har vendt op og ned på deres liv?

Og dagens under er tilstrækkeligt til at disse tre voksne og selvstændige mænd vælger at bryde op fra deres kendte rammer – uden modstand eller forbehold følger de ham, som just har kaldet dem til sine disciple og de bliver hans tro følgesvende – en del af discipelkredsen.

For deres mod på forandring og nye oplevelser skal de tre fiskere i dagens evangelium have ros. Hvem havde turde opgive alt, hvad de havde for at følge ham, som kalder dem? De tre fiskere i dagens evangelium er i sandhed "omstillingsparate" : De tre fiskere går ikke af vejen for en ny chance. De går ikke af vejen for karriere-skift.

Og de tre er i sandhed blevet headhuntet og udvalgt af selveste Guds søn: Guds søn kommer til de tre fiskere, lige præcis der, hvor de er. Guds søn kommer til dem – på deres præmisser – i deres hverdag og i den virkelighed og i den kontekst, som er deres. Han kommer ikke som en tåget silhuet eller en indre stemme, der taler til dem hver i sær. Nej, Guds søn kommer til dem i kød og blod og viser sig her i deres verden, og selv her byder han ind, og de må undre sig og forundres. De kan ikke gøre andet, for hans virkelighed overgår langt hvad de kan forestille sig – og hans verden byder ind med så meget mere, end deres forstand kan gribe.

Vi, der kender fortsættelsen på evangeliet, husker at Simon sidenhen af Jesus får tilnavnet "Petros", som er græsk for "klippe", fordi Simon er den klippe, som kirken skal bygges på. Meget godt kan siges om Peter - uden fejl er han dog ikke: F.eks. er det Peter, der fornægter Jesus tre gange, da Jesus er taget til fange. Det til trods for at Peter kort før har forsvoret, at han nogensinde skulle svigte Jesus.

Efter Jesu død og opstandelse er det alligevel selvsamme Peter, som den opstandne betror den såkaldte nøglemagt: Jesus siger til Peter, at hvad han løser på jorden, skal være løst i himlene og hvad han binder på jorden, skal være bundet på jorden. Hurtigt bliver Peters magt stor og ikke mindst hans indflydelse. Simon Peter betragtes som den første blandt ligemænd (primus inter pares) blandt disciplene.

Dagens evangelium er en beretning om tre mænd, som ikke var mere optaget af det timelige, end at de lod sig gribe af ordet, som er evigt. Havde de tre fiskere derimod være mere optaget af det jordiske, var de blevet ved deres fangst og var gået hen for at sælge den – og de havde ikke fulgt ham. De tre fiskere afgør sig for ham - på hans ord. Og dermed afgør de sig også i forhold til det evige, ved at følge ham og hans bud - i stedet for at være optaget af det jordiske.

Og fordi Guds søn rækker dem denne mulighed, bliver det sådan. Hverken mere eller mindre. Og fordi Guds søn opfordrer og tiltaler den enkelte med sit ord bliver det sådan. Når alt kommer til alt er det ikke mennesket selv som afgør sig for at følge Gud, men det er Gud, som lader det ske.

Og ligesom Guds søn kunne komme til en helt almindelig fisker og byde ham at gøre ham følgeskab, må vi også håbe at Guds søn vil møde os og gribe ind i vores liv med sit ord. Så vi møder ham og hans virkelighed, og når det sker, at vi ikke måtte tøve, men bryde op fra det, som vi er i færd med, parat til at gøre ham følgeskab.

For vores tro er at vi dur til det, som han kalder os til at gøre. Ligesom han kaldte Simon og de andre fiskere til at være sine medarbejdere - også selvom de var mænd med tvivl og tøven. Også selvom de siden svigtede ham og forlod ham, så blev de hans medarbejdere og han svigtede dem ikke.

Efter sin opstandelse kom han tilbage og indsatte dem til at være ledere og pionere og forkyndere af sit budskab. Peter fik den særlige opgave som bærer af nøglemagten - og som den første af ligemænd.

Lov og tak og evig ære, være dig vor Fader, Søn og Helligånd, du som var er og bliver, én sand, treenig Gud, højlovet, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer: 318 356 147 – 646 582 422

- Asser Skude 2009, redigeret siden ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post551

Fjerde søndag efter Trinitatis

PrædikenerPosted by Asser Skude 06 Jul, 2019 12:15:51

Evangelium til søndag den 14. juli 2019
Jesus sagde: "Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med."
Han fortalte dem også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.
Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje."
Luk 6,36-42

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for prædiken


- "Bjælken i øjet"

Naturligvis kan ingen i levende live have en bjælke i øjet! Alligevel gør Jesus tankeeksperimentet! En person med et heltømmer i øjet forsøger at pille en splint ud af en andens øje. Forsøger man at se dette for sit indre, kan man ikke undgå at trække på smilebåndet. Selvom det er grotesk, uvirkeligt og urealistisk, er der alligevel noget om snakken:

Gør ikke de fleste dette? Nemlig fokuserer mere på andres fejl og mangler end egne? Det som psykologer kalder "projektion": Mennesket ser ikke sig selv helt, som det i virkeligheden er. Det er mennesket af natur ikke i stand til. Mennesket kan ikke se selv udefra. I stedet har mennesket en tendens til at overføre egne fejl og mangler på andre.

I dagens evangelium gør Jesus altså opmærksom på dette og opfordrer til at gå en ny vej: At mennesker ser på hinanden på en ny måde. At mennesker ikke drager forhastede slutninger, og i stedet ser hinanden med barmhjertighedens øjne. Barmhjertigheden dømmer ikke på forhånd. Barmhjertigheden ser i stedet med hjertet og søger at elske. Og dagens evangelium opfordrer enhver til at gøre ligeså: "Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig".

Når vi forsøger at betragte hinanden med barmhjertighedens øjne, giver vi plads og rum til hinanden. Når vi ser med barmhjertighed distancerer vi os ikke, men forbinder os i stedet med næsten med forståelse og medfølelse. Når vi ser med barmhjertighedens øjne søger at elske i stedet for at iagttage.

Når vi iagttager og holder os på afstand af næsten kommer vi lettere til at slutte forhastede og forkerte domme om hinanden. For jo længere vi trækker os fra hinanden jo lettere kan vi dømme hinanden - og fordømme hinanden. Og det er det modsatte af at elske. Fordømmelse og barmhjertighed er hinandens modsætninger. Og de to størrelser modstilles i dagens evangelium.

Barmhjertigheden er det, som vi skal tilstræbe, mens fordømmelse er det vi skal undgå: Fordømmelsen gør blind, mens kærligheden gør seende. Når vi dømmer et andet menneske bliver vi blinde og kan ikke se det gode i næsten. Samtidig bliver vi blinde for, at det er Guds nåde, som vi og næsten lever af.

Slemt er det derfor når vi fradømmer næsten Guds nåde og menneskers kærlighed. Og hvad værre er. Fordømmelsen af næsten ender med at ramme os selv, tag f.eks. når fordømmelse bliver til forargelse - på græsk "skandalitså". Forargelsen bringer os selv i fare, og endda også vores tro: At "forarges" i bibelsk forstand betyder at opgive sin tro på Gud og Guds almagt og vilje. Og det er i ordets oprindelige græske betydning også skandaløst, dvs. både ulykkeligt og tragisk, at et menneske opgiver sin tro - på næsten, sig selv og Gud!

Vil nogen være tro mod Gud og næsten, må den person fastholde troen på en almægtig og nådig Gud og samtidig tro og håbe på at næsten er Guds skabning og som sådan elsket. Som det hedder i første Johannes' brev kan ingen hade sin næste og samtidig elske Gud. Gud vil, at du og jeg elsker Gud, ved at elske næsten.

Evangeliet er det glædelige, at vi mennesker er mere end de domme, vi fælder over andre. Den evangeliske glæde og dagens evangelium forkyndt er, at vi alle er skabt og opretholdt af Guds kærlighed og nåde - som vi dagligt lever ud af, og som Gud rækker os.

Nådig har Gud været imod os, da han sendte sin søn til os, for at fri os fra vores egen selvoptagethed og selvtilstrækkelighed. I hans søn, Jesus Kristus, har Gudfader åbenbaret for os, hvordan den sande kærlighed er. Den kærlighed, som ikke fordømmer, men forbinder:

Guds egen søn kom til mennesker, ikke for at fordømme mennesker. Guds søn kommer til os for at forbinde sig med os. Guds egen søn kommer til os for at åbenbare sin kærlighed, tilgivelse og nærvær, som vi dagligt lever ud af, som vi ikke kan være foruden.

Måtte vi ikke være blinde over for det! Måtte Gud fjerne det som lukker vores øjne for den sandhed, måtte Gud åbne vores øjne så vi ser det klart!

Lov og tak og være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer: 612 383 498 – 276 582 684

Asser Skude 2009, redigeret siden ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post550

Tredje søndag efter Trinitatis

PrædikenerPosted by Asser Skude 02 Jul, 2019 09:58:21

Evangelium
Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: "Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem." Men han fortalte dem denne lignelse: "Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.
Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig."
Lukas, kapitel 15, vers 1-10

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for prædiken ved gudstjeneste i Brønshøj parken søndag den 7. juli 2019

- Det tabte får

Det centrale i dagens evangelium er naturligvis den lignelse, Jesus fortæller om det ene får der genfindes og bringes tilbage i folden. Og måske vigtigst i dagens evangelium er Jesu egen konklusion: "Sandelig siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig". Sagt på en anden måde, størst er glæden i Guds rige over hver eneste synder, der omvender sig.

Således er temaet slået an: Synd og omvendelse. Og hvordan skal dette forstås? Synd er et teologisk begreb og det er ofte ret misforstået blandt ikke-teologer. Synd er f.eks. alt det som adskiller os fra Gud og at være umiddelbare og spontane i forhold til hinanden.

Ifølge Johannes første brev kapitel 1, vers 8ff. er ethvert menneske synder, og synden bor i mennesket: "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed."

Ifølge Melanchton i Confessio Augustana artikel 2 "fødes alle mennesker, som er forplantet på naturlig måde, med synd, det vil sige: uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær...at denne arvede sygdom eller last er virkelig synd, der også nu fordømmer dem, der ikke genfødes ved dåb og Helligånd, og pådrager dem evig død. De fordømmer Pelagianere og andre, der nægter, at arvesynden er synd, og som svækker Kristi fortjenestes og velgerningers ære ved at påstå, at mennesket ved fornuftens egne kræfter kan blive retfærdigt over for Gud".

Ifølge Skriften og Confessio Augustana er mennesket fra naturens hånd altså bundet til synden, og frit kan et menneske ene og alene blive ved Guds mellemkomst: Gud udfrier det naturlige menneske fra syndens og dødens verden og kalder det til sig ved det glædelige budskab om hans søn, som er kommet for at frelse fortabte og omvende enhver, som tror på ham.

Luther taler om at mennesket er indgroet i sig selv og har af natur en trælbunden vilje. Med andre ord: Mennesket er ufrit og kan ikke selv bestemme sig for at frelse sig selv. Luthers menneskesyn forekommer i den forstand pessimistisk, politisk ukorrekt og forældet i forhold til moderne pædagogiske principper, men Luthers lære er samtidig befriende, for ifølge Luther kan (og skal) intet menneske af egen vilje frelse sig selv. Det sidste kunne man ellers få indtrykket, at andre trosretninger lærer.

Sagt lidt forenklet så er et kristen menneskes frihed netop ikke hvad det menneske formår af egen kraft, men hvad Gud formår med det menneske. Et kristen menneskes frihed er alt andet end gerningsretfærdighed - det er dets synders nådige forladelse - på trods - skænket helt og aldeles ufortjent. Eller "gratis" som det hedder på latin.

Der er intet godt skabt eller gjort i mennesket, siger Luther, for mennesket er i kraft af syndefaldet helt og aldeles ondt, dvs. optaget af sig selv og sin egen onde natur. På denne måde er altså enhver synder, og ingen er bedre end andre fra naturens hånd. Og intet menneske kan altså ved egen vilje gøre fra eller til i forhold til sin personlige frelse, det tilkommer alene Gud.

I den forstand tager også de skriftkloge og farisæerne, som vi hører om i dagens evangelium, fejl, når de bilder sig ind at de med deres korrekte opførsel kan gøre sig fortjent til Guds rige - modsat de andre, som ikke holder sig til Loven og Profeterne. Derved kommer farisæerne til at fremstå rethaveriske og selvretfærdige, for de mener om sig selv, at det alene er dem, der fortjener Guds frelse. Derved gør de både Gud og næsten uret, for Gud alene dømmer og Gud alene frelser, det gør intet menneske.

Faktisk kunne man hævde at dagens lignelse om det tabte får og den afsluttende kommentar er en irettesættelse til enhver (hykler), som mener sig hævet over andre mennesker: Der er nemlig intet bedre i Guds øjne end en ærlige fortabt sjæl, som Gud genfinder og lader komme til sig. Sådan som det tabte får, som genfindes og bringes ind i folden igen. Sådan også med enhver synder, som Gud finder og som omvender sig.

Lignelsen om det tabte får bliver derved samtidig billede på Guds omsorg. Gud er optaget af, at bringe enhver, som er udenfor og tabt, tilbage i sin fold. I den forstand er dagens evangelium glædeligt. For det er glædeligt at Guds veje er uransagelige og at Gud vil gå over bakke, dal for at finde og genfinde enhver, som er tabt. For det er glædeligt at Gud vil gøre det, som er fornødent for at bringe det tabte tilbage. Således er også håbet for enhver, som Gud kalder til sin fold: At Gud vil kunne bringe enhver tilbage til sig, som han kalder med sin røst.

Sådan må da også håbet være for enhver, som ønsker at høre ham til: At han med sin røst vil kalde og omvende enhver, som er faret vild. For at få del i hans fællesskab - nu og altid og i al evighed. Udfriet fra enhver fare, nu og i al evighed. Beskyttet af ham, som kaldes vildfarnes hyrde og svages beskytter.

Lov og tak og evig ære være dig vor fader søn og Helligånd, du som var og bliver en sand treenig Gud, højlovet, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer: 593 487 - 419 476 671

- Asser Skude 2009 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post549

Anden søndag efter Trinitatis

PrædikenerPosted by Asser Skude 02 Jul, 2019 09:55:32
Evangelium
Jesus sagde: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid."
Luk 14,16-24

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for søndag den 30. juni 2019

- Det store festmåltid

Ifølge evangelisten Lukas er det overraskende budskab, at det dårlige selskab ikke er så ringe endda og endda ender op med at komme i godt selskab, og kommer med til fest!

På Jesu tid var det bestemt ikke ligegyldigt, hvilket selskab, man omgav sig med. Og slet ikke hvem man f.eks. spiste sammen med: Måltidet var for enhver jøde et særligt fællesskab, spækket med sociale og religiøse symboler.

Måltidet så man som et minde om at være del af Guds eget folk, og måltidet skulle udtrykke enhed i troen på Gud og solidaritet mellem de spisende. F.eks. skulle man være del af det etablerede selskab for at kunne spise sammen med de fremmeste jøder på sabbatten. Man skulle ikke være fattig eller udstødt.

Dagens evangelium er en lignelse, som Jesus fortæller, mens han selv er inviteret til selskab hos en af de øverste af de fromme jøder. Jesus bryder den gode tone, da han afbryder måltidet for at helbrede en uren. Han udfordrer den etablerede religiøse og sociale omgangsform og mere til: Han bryder sociale og religiøse regler, regler som adskiller samfundets grupper.

Dermed giver han den urene mulighed for at blive del af samfundet igen. Han sprænger grænser for, hvad den urene mand kan med sit liv. Han giver manden livet tilbage, ikke bare socialt, men også kultisk, sådan forstået at han igen kan deltage på lige fod med andre ved religiøse fester og helligdage. Han behøver ikke længere optræde som en udstødt af det sociale og religiøse fælles rum.

På et mere abstrakt plan sprænger Jesus også de vante rammer, da han kort efter fortæller den lignelse, som er dagens evangelium, lignelsen om det store festmåltid eller det store "gjæstebud", som det hed i den gamle oversættelse. Dagens evangelium sætter nye standarder for hvad en fest er.

Det er faktisk et billede på Guds komme, Guds nærvær, frelse og evigt liv. Og det nye er at frelse og evigt liv rækkes ud til dem udenfor - det dårlige selskab. De, der er udenfor skal ligefrem nødes til at tage imod - de skal med, nu hvor de andre ikke ville tage imod invitationen: "Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid".

Dagens evangelium handler om, at enhver har mulighed for at komme i godt selskab - i ordets bedste betydning, nemlig godt selskab hos Gud - uanset hvad hvem man er, eller hvad man er! I godt selskab betyder samtidig, at alle får samme adkomst til Gud: Ingen er mere for Gud end andre. Og over for Gud har alle det til fælles, at de er syndere. Den synd, som alle har gjort sig skyld i, at ville sig selv først, frem for at ville Gud. Alle har adskilt sig fra Gud, afstanden mellem Gud og mennesker er synden. (etymologisk er synd og sund beslægtede)

Gud vil bygge bro over den synd, som adskiller Gud og mennesker. Derfor indbyder Gud enhver til at komme i godt selskab hos sig. I det selskab er enhver lige agtet og værdig til Guds kærlighed, ingen er for ringe. Til trods for synden, har Gud gjort enhver værdig til at modtage hans kærlighed, hans rige. Enhver tilbydes Guds kredit og erklæres "kreditværdig".

Når Gud krediterer os, så vil det sige, at det er Gud, tror på os, Gud viser os tillid, skænker os værdighed, skænker os kredit. Gud 'siger god' for os. Gud siger, at vi er ok, at Gud vil dække vores skyld og vores skyldnere. Vi er til at regne med, fordi Gud regner med os. Hvilken bedre kreditor, kan vi have end netop Gud, der siger god for os? Hvor tillidsfuldt, at vi krediteres, det er virkelig en gavmild Gud, som skænker os noget, som vi kan leve af og på. Og Gud skænker os det ufortjent.

På latin hedder det at Gud skænker os det gratis. Og gratis er ikke så ringe endda. Derved er vi - som er syndere - nu havnet i godt selskab. Præcis ligesom lignelsens vanføre, fattige og blinde havnede i det store gjæstebud. Det dårlige selskab er kommet i godt selskab. Og hvilket mere fornemt selskab end Guds selskab kunne vi da ønske os? Hvad bedre kan tænkes end Guds nærvær og tilstedeværelse? Hvad bedre budskab kan vi ønske os, end dette at Gud er kommet til mennesker og til os, og at Gud har åbenbaret sin kærlighed for mennesker og os? Og nu tilbyder Gud sin kærlighed og sit nærvær med os - i fest og glæde - billedlig gjort af dette store Gjæstebud.

Guds kærlighed til mennesker er åbenbaret igennem sin søn, Jesus Kristus. Gudfader sparede ikke på sin kærlighed til mennesker ved at sende sin egen søn til os. Gud var så gavmild, så ødsel i sin kærlighed til os, at han ikke sparede sin søns liv, men sendte Ham til mennesker.

Og Gudfader betalte den højeste pris for sin kærlighed, Gud betalte med sit eget kød og blod – for vores skyld. Guds vilje og Guds ihærdighed kender som bekendt ingen grænser. Guds vilje og iver efter at nå ud til alle, sprænger konventioner og menneskelig forstand. Ligesom dengang da, de som i lignelsen blev indbudt til Guds fest ikke ville deltage, så gik tilbuddet videre til dem udenfor. Og om de tilmed skal nødes, skal de for enhver pris med.

Også dette, at ingen herefter skal undslå sig, er netop et billede på Guds totale og omsiggribende projekt. At Gud vil tage alle med, at Gud vil favne enhver. Selv de udsatte og fattige. Det er da glædeligt.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer 385 411 330 - 68 400 404

- prædiken holdt 2013 i Christians kirke (Den danske kirke), Berlin, Asser Skude ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post548
« PreviousNext »