Asser Skude

Asser Skude

Anden søndag efter påske

PrædikenerPosted by Asser Skude 25 Apr, 2017 12:26:01

Evangelium
Jesus sagde: "Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde."
Joh. 10,11-16

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for søndag den 30. april 2017

- Den gode hyrde

Ingen jøde på Jesu tid kunne vel være i tvivl om, hvad en hyrdes funktion var. Sådan forholder det sig nok ikke for en dansk menighed dags dato: Nogen forestiller sig vel, at hyrdens arbejde var hyggeligt og rart, men det var det langt fra: De eneste, der havde det hyggeligt og rart var dyrene, som døgnet rundt var beskyttet. For hyrden selv var det et ensomt og utaknemmeligt slid: Arbejde alle døgnets timer og i al slags vejr. Og bestemt ikke ufarligt arbejde for hyrden, der i sin søgen efter vand og græs til flokken, måtte forcere al slags terræn.

Og især farligt, når rovdyr angreb flokken, og hyrden måtte forsvare sin flok. Og hvis hyrden var daglejer og ikke selv ejer, måtte han personligt afregne med ejeren for tabet – medmindre han naturligvis kunne godtgøre at have kæmpet imod eller gjort alt, hvad der stod i hans magt, for at forhindre tab.

Derfor var det vigtigt for hyrden med sin stok og stav at holde flokken fri af alle farer samt at holde sammen på ethvert dyr i flokken, sådan at flokken ikke blev spredt og eller forvildede sig væk. Og skete det alligevel og kom et dyr f.eks. til skade, skulle hyrden sørge for at det dyr blev hjulpet og forbundet.

Dermed havde hyrden samtidig funktion som læge for sin hjord. I dagens evangelium lægger Jesus trumf på og siger endda, at han vil sætte sit liv til for sin hjord. Han er ikke at sammenligne med nogen tilfældig hyrde eller daglejer, de kan regne med ham: Han vil ikke svigte eller lade nogen i stikken.

På mange måder anvender Jesus referencer til velkendte temaer fra jødernes bibel om Gud som den gode hyrde, der vil drage omsorg for sin hjord. Ved at anvende samme billede om sig selv som Gud i Salmernes Bog kapitel 23, lægger Jesus op til, at hans tilhængere kan have samme forventninger til ham: Han vil ikke skuffe dem, han vil drage omsorg for dem, lede dem ad rette stier, lindre dem og udfri dem fra al fare. Ved så åbenlyst at spille på den jødiske forventning fra Det Gamle Testamente til ham, som er den gode hyrde, bliver Jesu ord i dag en meget klar tydning af hvem han er: Han er vitterlig Gud, som er kommet for at være hyrde, beskytter og konge for sit folk.

Nærmest som den sagnomspundne kong David, der selv begyndte som hyrde, men som siden samlede sit folk under ét, stort og mægtigt rige. Dermed varsler Jesus, at han kommer som den nye David, den sande arving til kongedømmet, han der skal frelse sit folk. At Jesus er den gode hyrde betyder imidlertid ikke, at han på dumdristig vis ofrer sig selv eller bevidst søger hen imod sin egen død. Jesu liv er tværtimod gennemsyret af håb, glæde, medfølelse, kærlighed, troskab og venskab.

Og lige fra hans fødsel er der glæde og håb, på trods af han fødes af en fattig, ung, ugift mor – på trods af den onde kong Herodes efterstræber ham, før han overhovedet er født. Og allerede som stor dreng færdes han hjemmevant i Templet og siger her: "Jeg er min faders hus". Også hans voksne liv er gennemsyret af alt det gode, som han deler med sine disciple og enhver, han møder på sin vej: Hvad enten han helbreder eller genopretter tabt liv. Om nogen vil han livet og kærligheden.

Vi, som kender påskens dramatiske hændelser, ved, at det var de religiøse ledere, som ønskede ham ombragt. De anklagede ham for gudsbespottelse. Ingen jøde måtte referere til sig selv som Guds søn, hverken dengang som nu. Selv den dag i dag kan de færreste jøder eller muslimer forstå, at Jesus skulle være Guds søn. At han vitterlig er Guds søn og ikke blot en mirakel-mager, viser ikke mindst påskens begivenheder. Her betaler han den ultimative pris: Med sin egen død går han som den gode hyrde i døden for at redde sin hjord. I hans fodspor skal hans tilhængere nu træde.

I hans fodspor kan de trygt vandre imod nye græsgange, hvor de ikke i evighed skal smage døden. Ikke for ingenting kaldes Han "hyrdernes hyrde"."Pastor" eller hyrde over dem alle er alene han.

forslag til salmer: 12 51 663 – 168 662 664

- udgivet som prædikenvejledning til Præsteforeningens Blad 2011 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post445