Asser Skude

Asser Skude

Femte søndag efter påske

PrædikenerPosted by Asser Skude 16 May, 2017 10:19:34

Evangelium
"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen."
Joh 16,23b-28

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser til søndag den 21. maj 2017

Den fuldkomne glæde

Ligesom de seneste to søndage er evangeliet efter første tekstrække fra evangelisten Johannes, kapitel 16: Imidlertid er der er byttet om på den oprindelige rækkefølge, som findes hos Johannes til den rækkefølge, som vi møder i teksterrækken: Således udgør de første vers i Johannes kapitel 16 evangeliet til næste søndag, 6. s. e. påske, og de efterfølgende vers evangeliet til sidste søndag, fjerde søndag efter påske, og de efterfølgende vers evangeliet til forrige søndag, tredje søndag efter påske, og til slut de vers, som udgør dagens evangelium.

Derfor kan det måske også forvirre menigheden, når der er byttet rundt på rækkefølgen i forhold til den oprindelige rækkefølge: Evangeliet til fjerde søndag efter påske samt sjette søndag efter påske er en ganske klar introduktion til Talsmanden, som er den ånd, som han vil sende til sine egne, når han selv er taget fra dem. Evangeliet til tredje søndag efter påske samt dagens evangelium kan læses som en uddybelse af, hvordan det skal gå til, og hvilke konsekvenser det får for dem og deres situation, og hvordan de alligevel skal klare sig igennnem.

Hvis man gør sig denne sammenhæng bevidst, træder dagens evangelium tydeligere frem og er ikke nær så vanskeligt at gribe. Ret beset er dagens evangelium ganske enkelt og rummer ikke mange begivenheder eller temaer, som ikke allerede er slået an: Kort sagt handler dagens evangelium om det nærvær, Gud vil skænke sine disciple, når Guds søn tages fra disciplene.

Guds søn giver selv et konkret eksempel på, hvordan Gud(fader) vil være nærværende med sine disciple: "Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det … Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen." Sagt på en anden måde: Hver gang disciplene samles i hans navn og beder, skal Gudfader høre og bønhøre det. Bemærk, at det alene gælder bønner, der bedes i hans navn.

Han skal være omdrejningspunkt for alle deres tanker, følelser, bekymringer og hvad hver især nu måtte have, og som de hver især vil bringe frem for ham i bønnen. Hans blotte navn og deres blotte adressering til ham i bønnens form, vil gøre det muligt at han hører og bønhører dem.

At bede "i hans navn" er at bede på den måde, som afspejler troen på ham og hans ord. Bønnen er derfor et spejl af disciplenes egen tro på ham. Bønnen er derfor også et spejl af den bekendelse og forkyndelse om ham, der er verdens frelser og forløser.

Nu ligger der mere bag bøn end mange måske forestiller sig. Bøn var, dengang som nu, både i tiden før og efter ham omfattende: Bøn er og var alt andet end udvortes og ligegyldige remser. Bønnen må netop ikke være - advarer Guds søn i flere lignelser- være hverken hyklerisk, tom eller udvortes. Mest kendt er måske advarslerne imod at være som de farisæere, der beder længe og falsk - for syns skyld.

Nok fremsiges bøn ofte med ord, dvs. f.eks. lovprisning, tak, suk eller klage, men bønnen afspejler - og bør afspejle en oprigtig henvendelse til Gud, dvs. en slags overgivelse til det himmelske: Netop i en erkendelse af at mennesket ikke selv er tilværelsens herre, men dybt afhængig af Gud, som har skabt, men også opretholder og frelser mennesket.

Bønnen hjælper netop mennesket til at forholde sig til Gud på rette vis. Den rette bøn gør mennesket troværdig, vedholdende og from i ordets bedste betydning i dets henvendelse til Gud. Bønnen hjælper mennesket til at komme til sit rette Gudsforhold, følge Guds ord og Guds bud.

Bønnens virkning kan ikke overvurderes: Bønnen skal hjælpe mennesket til at forblive tro mod hans ord, samles om hans ord, holde fast ved hans ord. Bønnen er dermed også med til at konstituere fællesskabet af troende og fastholde menihgeden om den rette tro, lære og bekendelse af Ham, som frelser og forløser.

Guds egen søn er et eksempel på en aktiv bruger af bønnen: Under fristelser og før sin egen bortgang, anvender han bøn ofte. I evangeliet i Johannes er mest kendt nok den såkaldt "ypperstepræstelige bøn", som han selv beder og som ifølge Johannes udgør hans sidste samvær med disicplene før sin bortgang.

Uanset hvor usandsynligt og uforklarligt det end måtte lyde, er dagens glædelige budskab, at han stadig kan og vil være sammen med og nærværende hos dem, som holder sig til ham og følger hans anvisninger. Faktisk skal der komme en dag, hvor han selv ligeud skal forkynde om faderen. Dermed hentydes til når Guds ånd kommer – efter pinse – og ånden vil vejlede og hjælpe mennesker, hver gang de samles i Hans navn.

Og det er næsten som om der ligger en iboende automatik i bønnen: Hver gang mennesker anvender bøn og beder i hans navn, vil det ske, som han har sagt, og han vil deltage og bønhøre. Nærmest som om, at det ikke kan være anderledes end, at det vil gå som han har lovet dem. Nærmest som om, at han selv ikke behøver gøre noget særligt for det, det sker af sig selv:

"Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen".

Håbet er at Gudfader vil komme mennesker til undsætning ved at udsende sin egen ånd, der vil samle menigheden med sin egen ånd, der giver til liv, fornyelse og inspiration: Ligesom apostlen Paulus skriver i Romerbrevet, kapitel 8, vers 26bff: "Og også Ånden kommer os til hjælp i vores skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje".

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen

forslag til salmer 743 243 417 – 636 455 645

- udgivet første gang på denne blog 2009 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post449