Asser Skude

Asser Skude

Pinse

PrædikenerPosted by Asser Skude 27 May, 2017 22:29:46

Evangelium
Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: "Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål."
ApG 2,1-11.

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for søndag den 4. juni 2017

- Et moderne kommunikationsunder

Dagens evangelium hos Johannes er del af Jesu afskedstale til disciple: Her taler Jesus til dem - før hans egen tilfangetagelse, død og bortgang. Hans tale er en foregribelse af det, der skal komme. Det er en prædiken om talsmanden eller sandhedens ånd, der skal komme over disciplene, når han selv er taget fra dem. Det er naturligvis pinsen og pinsedag, der hentydes til. Hvad skete der så egentlig pinsedag?

Det hørte vi om i dagens epistel fra Lukas' Apostlenes Gerninger: Her oplevede disciplene, at Guds ånd steg ned iblandt dem. Alle havde de forskellig kulturel baggrund og talte forskellige sprog. Og da Guds ånd kom, forstod de, hvad hinanden sagde, også selvom de hver især talte på deres eget sprog. Pinseunderet var – udover at være et under i religiøs forstand – også et moderne sprog- og kommunikationsunder: For sproglige forskelle blev overvundet.

Man kan med fordel drage paralleller mellem pinseunderet og vores moderne kommunikationsunder: Internettet. Internettet bringer alverdens folk med forskellig baggrund sammen. For sproget på Internettet er det samme over hele jorden. Det er det fælles sprog, som computere over hele verden taler med hinanden, når de er forbundet.

Ingen, der vil på internettet behøver at lære dette sprog, som computerne snakker sammen, for selv det klarer computeren i de fleste tilfælde. Det er faktisk overraskende let at kommunikere via internettet – også med folk på den anden side af kloden, folk med en gammel eller ny computer, folk med anden hudfarve, andet sprog, anden kultur: Ethvert menneske med en computer og adgang til nettet kan bruge Internettet. Det er demokratisk, alle er lige, ingen er bedre stillet end andre på forhånd. Faktisk lyder det for godt til at være sandt.

Internettet er uafhængigt af nationale forsamlinger eller regeringer, uafhængigt af internationale konventioner eller love. Så godt som alt er tilladt – på godt og ondt. Så godt som alt findes her.

Og det kræver også, at man selv sorterer imellem informationerne. Men dertil får man hjælp af forskellige såkaldte søgemaskiner, der hjælper én med at finde det, man søger. Man kan også sammenligne internettet med verdens største bibliotek, hvor man selv er bibliotekaren. Det er selvsagt sin sag at finde hoved og hale i alle informationerne. For nogen er det ligefrem en konkurrence om hvem som er hurtigst og bedst: Hvert år afholdes der konkurrencer i at søge på Internettet eller som det kaldes "surfe på nettet".

Nettet har oplysninger om alt – for alle – til alle. Alle kan kommunikere med alle – og om alt – på én og samme tid. Vildt fremmede mennesker kan mødes her: Ægtefæller har mødt hinanden første gang på Internettet. Sidste år viede jeg f.eks. to par, som traf hinanden første gang – ikke via et fysisk møde, men via internettet! Internettet er åbent døgnet rundt, og tilgængeligt overalt på jorden.

I den forstand giver det mening at sammenligne internettet med Guds ånd. For Ånden er allestedsnærværende: Guds ånd skeler ikke til kulturel eller sproglig baggrund. For Guds ånd er alle lige, der kommer til Ham. Guds ånd binder alverdens kristne menigheder sammen med én fælles ånd. Og det arbejder en del kristne for - bl.a. i den såkaldte økumeniske bevægelse. Jesus beder selv til, at Guds Ånd må skabe enhed imellem alle, som tror "for at verden må tro".

Guds ånd skaber og opretholder liv, inspiration, hjælp, håb og tro for kristne jorden over.

Ligesom enhver på kloden kan få adgang til internettet, kan enhver blive optaget i Guds menighed ved at blive kristen: Det sker ved at lade sig døbe til fællesskabet af troende, hvor Guds ånd virker og fornyer med liv og vækst. Fra dåbsdagen og til evighed vil Guds ånd være med det menneske overalt hvor det færdes.

Ånden er mere end blot et kommunikationsunder. Ånden er mere end internettet: Guds ånd, der steg ned pinsedag var og er et religiøst under, som fejres hvert år af over en milliard kristne verden over.

Mennesket kan leve uden internettet, men intet menneske kan leve uden Guds ånd: Uden den kan menneskelivet miste indhold eller retning. Mennesket er en åndelig skabning, som behøver Guds ånd, der giver liv og inspiration.

Guds ånd samler alle kristne sammen i et verdensomspændende netværk af levende mennesker, ikke ligesom Internettet et netværk af døde computere. Guds ånd skaber fællesskaber af levende mennesker af kød og blod. Derimod er fællesskabet via internettet illusion, for det sker via en telefonlinje. Og det er ikke nær så konkret som det kristne fællesskab og samvær af levende mennesker.

Pinseunderet, hvor Guds ånd kom, gav disciplene én fælles identitet, ét fælles ståsted. Der gik det op for dem, at Guds ånd skaber liv og indgyder tro, håb og kærlighed i og mellem mennesker. Guds ånd giver disciplene nyt mod og et håb for fremtiden: Håb om hvordan de skal bringe budskabet om Guds søn ud i verden.

Da Helligånden faldt på apostlene pinsedag, kom evangeliet om den korsfæstede og opstandne Kristus dem ved på en ny måde. Derfor holdt apostlen Peter efterfølgende sin berømte pinseprædiken. Peters prædiken var vedkommende og tilhørerne følte sig ramt. "Det stak dem i hjertet", står der i Apostlenes Gerninger. Derfor spurgte de Peter: "Hvad skal vi gøre?” Hans svar var: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse. Så vil I modtage Helligånden som gave, for løftet om Helligånden gælder både jer og jeres efterkommere – ja, alle dem som Herren, vores Gud vil kalde på fra både nær og fjern”

Oversat til menighedens situation som døbte, kan Peters svar formuleres sådan: "Vend om og tilbage til jeres dåb!" For er et mennesket kommet væk fra dåben, er det menneske kommet væk fra det, som var dets oprindelige udgangspunkt: I dåben og troen er alt, hvad noget menneske behøver: Her rækkes Helligånden og syndernes nådige forladelse. Omvendelse er derfor at vende tilbage til den plads hos Gud, som mennesket fik, ligesom den gang det kom til dåben og modtag Guds kærlighed og omsorg.

Ved dåben, der typisk er ved indgangen til livet, mindes vi, at Gud rækker mennesket livet og Gud vil tage hånd om det lille barn fra det er helt spæd og hele livet igennem, men også efter døden vil skænke evigt liv.

Det evige liv modtager mennesket allerede ved dåben, hvor Gud meddeler sin absolutte kærlighed og omsorg. Det nye menneske får nu et navn – hos mennesker og hos Gud. Det navn, som mennesket modtog i dåben, er det navn, som Gud skal kende det menneske ved, og det er ved det navn, som siges ved dåben, at mennesker modtager fællesskab med Gud, og får fællesskab med andre døbte. Alle døbte som samles i hans navn udgør kirken, dvs. mennesker med én fælles identitet, én fælles tro og et fælles håb, troen på Guds uophørlige kærlighed til mennesker og hans uransagelige veje til at nå menneskene med sin kærlighed og nærvær – ligesom dengang, da han sendte sin ånd til de fortvivlede disciple pinsedag.

Lov og tak og evig ære dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen

forslag til salmer: 290 287 294 - 419 476 291

- udgivet som forsideartikel ”Et moderne kommunikationsunder”, Kapernaum sogns kirkeblad 1998 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post452