Asser Skude

Asser Skude

Anden pinsedag

PrædikenerPosted by Asser Skude 27 May, 2017 22:32:59

Evangelium
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.
Joh. 3,16-21

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for morgengudstjeneste kl. 08.30 i Bellahøj kirke tirsdag den 6. juni 2017

- Guds frelsesplan

Dagens evangelium er et af de mest citerede steder fra Biblen – og genkendeligt og karakteristisk for evangelisten Johannes. Dagens budskab er glædeligt, for det er Guds frelsesplan, der introduceres: Gud giver sin enbårne til verden, for at frelse verden.

Det er Guds plan og Guds værk. Det er Gud, der sætter det i gang. Det er Gud, der elsker først, ikke omvendt. Og nu hvor udspillet fra Guds side ligger klar, er det op til den enkelte at afgøre sig, ved at tro eller ikke tro. Og ved at være tro eller ikke være tro.

Vælger noget menneske det sidste, dømmer det derved sig selv. Det er ikke Gud, som dømmer, men det er mennesket og dets gerninger, som skal afsløre sig selv. Og omvendt: Den, der tror og forbliver tro, skal komme "til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort af Gud".

Med dette sidste evangelium før Trinitatis, står præst og menighed over for den længste periode i kirkeåret, Trinitatistiden. Denne tid strækker sig som bekendt over nogle og tyve søndage - alt afhængig af, hvor sent påsken falder. Trinitatistiden kan betragtes som kirkeårets hverdags-tid - uden særlige højtider eller særlige fester.

Der er en relation mellem dagens evangelium og Trinitatis. Evangelium til Trinitatis er også fra Johannes kapitel 3, og er optakten til dagens evangelium. Trinitatis har beretningen om Nikodemus – der handler om at blive født på ny: "Den der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige… Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige... Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd", vers 5ff.

Selvom disse ord klinger typisk johannæiske og forekommer specielle, lægger de dog op til de efterfølgende vers, som udgør dagens evangelium: "For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke.", vers 17 f. Sagt på en anden måde. Adgang til Guds rige, skænker Gud ved troen på Ham.

Fødes et menneske på ny er Guds ånd kommet til det menneske, og Guds ånd virker nu i det menneske: Guds ånd bor i hjertet i det menneske og skaber et nyt menneske. Og den fødsel på ny sker ved vand og ånd, dvs. dåben: Ligesom det lyder i dåbsritualet: "Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden..."

Den, som tror skal også blive ved troen og forblive tro: De, som tror på ham må handle på hans Ord og på hans bud, sådan at hans vilje sker. Omvendt, følger de deres egne veje og ikke hans vilje, vil det blive afsløret: "For enhver, som øver ondt, hader lystet og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres."

Vil nogen tjene Gud, må det menneske "blive født på ny", og det indebærer altså ifølge evangelisten Johannes en ny livsførelse: Det menneske skal aflægge sig det gamle og blive nyt. Det menneske skal aflægge sig mørkets gerninger og iføre sig lysets gerninger.

Og omvendt, tror et menneske ikke på ham er det menneske allerede dømt: "den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn". Dette er den nedslående virkelighed, som gælder de, som ikke tror.

Kort sagt: Frelsen kommer fra Gud, og fortabelsens mulighed fra mennesket. Derved er rammen sat. Det er ikke Guds hensigt at dømme nogen. Og det er ikke Gud, der fradømmer mennesket sin frelse, men det er mennesket selv, der allerede er dømt ved sin manglende tro.

Bolden er spillet over på menneskets banehalvdel, og der er lagt op til at mennesket selv afgør sig. Og om den frie vilje siger Melanchton i artikel 18 i Confessio Augustana: "Men den har ikke uden Helligånden magt til at virkeliggøre Guds retfærdighed eller den åndelige retfærdighed…men den bliver til i hjerterne, når Helligånden modtages ved Ordet".

forslag til salmer: 290 292 294 - 681 490 725

- udgivet som prædikenvejledning til Præsteforeningens Blad 2011 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post453