Asser Skude

Asser Skude

Første søndag efter Trinitatis

PrædikenerPosted by Asser Skude 11 Jun, 2017 12:21:47

Evangelium
Jesus sagde: "Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet.
Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.
Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."
Luk 16,19-31

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for søndag den 18. juni 2017

- Den rige mand og Lazarus

Lazarus, kommer af 'el-asar', det betyder 'den, som Gud hjælper'. Og det er netop, hvad Gud gør i dagens evangelium: Gud griber ind i en ellers ulykkelig og håbløs situation. Gud viser sig som den, der vender smerte til lindring. Gud viser sig som den, der vender elendighed til ophøjelse. Gud viser sig som den, der vender uretfærdighed til retfærdighed.

Sådan går det den fattige Lazarus. Sådan går det bestemt ikke den rige mand. Nu er det ham, der er en stakkel, og det er svært ikke at have ondt af den rige mand, når nu Lazarus har fået det godt. Også selvom den rige mand var usympatisk, mens han levede, så er det vel de færreste af os, der synes det er i orden, at den rige straffes og pines efter døden?

Dagens evangelium er det tætteste i evangelierne vi kommer på forestillingen om to former for død: Den ene død, er den som er en overgang til det evige paradis. Den død, som enhver troende kun kan håbe på. Den anden død, er den skrækkelige og rædselsfulde skæbne, som er et langt og smertefuldt ophold i dødsriget, uden udsigt til lindring eller bedring. En skæbne som enhver må frygte og håbe ikke sker.

Hvordan kan lignelsen have to så vidt forskellige udgange? Er der overhovedet noget glædeligt og evangelisk i, at et menneske straffes, mens at et andet belønnes og får det godt hinsides?

Svaret er vel, at det ikke er evangelisk at tro eller håbe på en straf og pine for noget menneske – uanset hvad det menneske har gjort. Det fortjener ingen. Det kristne budskab er det modsatte af fortjeneste eller gerningsretfærdighed. Det kristne budskab er glædeligt, sådan forstået at ingen får efter fortjeneste, for Gud er barmhjertig og ikke giver løn som forskyldt. Det kristne håb går imod, at onde mennesker straffes, også selvom de havde fortjent det.

Derfor skal der i dag prædikes imod det budskab, som vi hører i dag, forstået sådan at det ikke er kristen tro eller håb at nogen straffes, mens andre går fri. At mennesker får løn som forskyldt. At onde og rige straffes, mens fattige og stakkels personer går fri.

Essensen i dagens evangelium er ikke, at frelse modtager alene fattige stakler som Lazarus, mens rige og usympatiske ryger lige lukt i Helvedes ild og flammer. Det er ikke det budskab evangelisten Lukas vil formidle.

Hvad er det så evangelisten Lukas vil? Mange mener, evangelisten Lukas vil noget helt andet. Og det formål ses ud af den sammenhæng som Lukas bringer lignelsen i: Lukas har lignelsen umiddelbart efter, at farisæere har gjort grin med Jesu belæring om at give almisse. Altså formidler Lukas lignelsen om Lazarus og den rige mand som kontrast til farisæernes holdning til almisse.

For det andet er det nok disse farisæere, der står for skud, når evangelisten Lukas i dagens lignelse lader Abraham sige til den rige mand om hans fem brødre: "Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selvom een står op fra de døde".

Man kan spørge sig selv om det er smart, at evangelisten Lukas farer så stærkt frem imod de farisæere. Han kalder dem "pengeglade" og karikerer dem og synes at skære alle rige mennesker over en kam. For spørgsmålet er om Lukas dermed ikke kommer til at være unuanceret i sin kritik, og dermed urimelig i sin kritik af farisæerne.

De fleste mener i dag, at sagen er den, at Jesu kritik af farisæerne ikke går så meget på farisæernes griskhed, men snarere går på deres arrogance. Jesus kritiserer farisæerne, fordi de mener sig selv socialt, politisk og religiøst hævet over deres næste. I deres selvretfærdighed vil de ikke dele deres rigdom med andre, de vil ikke dele med dem, som er uden for; de udsatte, de fremmede og anderledes tænkende. De behøver ikke næsten, de kan klare sig uden – de klarer sig bedst uden næsten. De har nok i sig selv og Gud. Det er denne selvoptagethed, som Jesus vil til livs.

Når evangelisten Lukas derfor lader Jesus fortælle lignelsen om Lazarus og den rige mand, er det vel fordi, at ingen må være ligeglad med sin næste, og bør være optaget af næstens ve og vel. Og at ingen må have nok i sig selv og sit – men altid have fokus for dem, som har brug for hjælp.

Gud ønsker næstekærlighed i praksis. Det er det, som profeten Esajas taler om i dagens læsning fra det Gamle Testamente, når han lader Gud Herren sige: "Den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker, og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg, ja at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne".

Tager vi som eksempel de stakler i vores danske samfund, som vores samfund synes at have opgivet, f.eks. nogle af de mest udsatte, de hjemløse. De har intet sted at gå hen, ingen steder de kan kalde deres, ingen sted at gøre af deres ting, intet sted de kan være i fred. Det er vor tids Lazarus'ser. Der er mange tusinde hjemløse, alene i København. Der er kun herberger til halvdelen. Den anden halvdel er henvist til at sove på gaden eller andre steder. Og en gang imellem hører man at historier om hjemløse, der ikke får lov at være i fred på gaden, men bliver spyttet på, skubbet og voldeligt overfaldet.

Lykkeligvis er min oplevelse af de danskere jeg kender, at de er meget hjælpsomme og omsorgsfulde over for f.eks. hjemløse. Og det som jeg synes er tankevækkende, er at flere af landets rigeste har et stort hjerte for f.eks. hjemløse.

De holder sig ikke tilbage med at hjælpe de fattige og svage stakler i vores samfund. De er ikke bange for at mødes med eller prøve at sætte sig ind i de hjemløses sted. Det tænker jeg er grænseoverskridende i en positiv forstand og det finder jeg glædeligt og nærmest som et lille evangelium. Og i den forstand også et evangelium som taler imod det evangelium, man umiddelbart hører, når man første gang hører lignelsen om Lazarus og den rige mand.

Lov og tak og evig ære være dig vor Fader, Søn og Helligånd, du som var og bliver en sand treenig Gud, højlovet, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer: 725 494 365 – 638 476 372

- Asser Skude 2009 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post455