Asser Skude

Asser Skude

Anden søndag efter Trinitatis

PrædikenerPosted by Asser Skude 25 Jun, 2017 21:44:58

Evangelium
Jesus sagde: "Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid."
Luk 14,16-24

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for søndag den 25. juni 2017

- Det store festmåltid

Ifølge evangelisten Lukas er det overraskende budskab, at det dårlige selskab ikke er så ringe endda og endda ender op med at komme i godt selskab, og kommer med til fest!

På Jesu tid var det bestemt ikke ligegyldigt, hvilket selskab, man omgav sig med. Og slet ikke hvem man f.eks. spiste sammen med: Måltidet var for enhver jøde et særligt fællesskab, spækket med sociale og religiøse symboler.

Måltidet så man som et minde om at være del af Guds eget folk, og måltidet skulle udtrykke enhed i troen på Gud og solidaritet mellem de spisende. F.eks. skulle man være del af det etablerede selskab for at kunne spise sammen med de fremmeste jøder på sabbatten. Man skulle ikke være fattig eller udstødt.

Dagens evangelium er en lignelse, som Jesus fortæller, mens han selv er inviteret til selskab hos en af de øverste af de fromme jøder. Jesus bryder den gode tone, da han afbryder måltidet for at helbrede en uren. Han udfordrer den etablerede religiøse og sociale omgangsform og mere til: Han bryder sociale og religiøse regler, regler som adskiller samfundets grupper.

Dermed giver han den urene mulighed for at blive del af samfundet igen. Han sprænger grænser for, hvad den urene mand kan med sit liv. Han giver manden livet tilbage, ikke bare socialt, men også kultisk, sådan forstået at han igen kan deltage på lige fod med andre ved religiøse fester og helligdage. Han behøver ikke længere optræde som en udstødt af det sociale og religiøse fælles rum.

På et mere abstrakt plan sprænger Jesus også de vante rammer, da han kort efter fortæller den lignelse, som er dagens evangelium, lignelsen om det store festmåltid eller det store "gjæstebud", som det hed i den gamle oversættelse. Dagens evangelium sætter nye standarder for hvad en fest er.

Det er faktisk et billede på Guds komme, Guds nærvær, frelse og evigt liv. Og det nye er at frelse og evigt liv rækkes ud til dem udenfor - det dårlige selskab. De, der er udenfor skal ligefrem nødes til at tage imod - de skal med, nu hvor de andre ikke ville tage imod invitationen: "Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid".

Dagens evangelium handler om, at enhver har mulighed for at komme i godt selskab - i ordets bedste betydning, nemlig godt selskab hos Gud - uanset hvad hvem man er, eller hvad man er! I godt selskab betyder samtidig, at alle får samme adkomst til Gud: Ingen er mere for Gud end andre. Og over for Gud har alle det til fælles, at de er syndere. Den synd, som alle har gjort sig skyld i, at ville sig selv først, frem for at ville Gud. Alle har adskilt sig fra Gud, afstanden mellem Gud og mennesker er synden. (etymologisk er synd og sund beslægtede)

Gud vil bygge bro over den synd, som adskiller Gud og mennesker. Derfor indbyder Gud enhver til at komme i godt selskab hos sig. I det selskab er enhver lige agtet og værdig til Guds kærlighed, ingen er for ringe. Til trods for synden, har Gud gjort enhver værdig til at modtage hans kærlighed, hans rige. Enhver tilbydes Guds kredit og erklæres "kreditværdig".

Når Gud krediterer os, så vil det sige, at det er Gud, tror på os, Gud viser os tillid, skænker os værdighed, skænker os kredit. Gud 'siger god' for os. Gud siger, at vi er ok, at Gud vil dække vores skyld og vores skyldnere. Vi er til at regne med, fordi Gud regner med os. Hvilken bedre kreditor, kan vi have end netop Gud, der siger god for os? Hvor tillidsfuldt, at vi krediteres, det er virkelig en gavmild Gud, som skænker os noget, som vi kan leve af og på. Og Gud skænker os det ufortjent.

På latin hedder det at Gud skænker os det gratis. Og gratis er ikke så ringe endda. Derved er vi - som er syndere - nu havnet i godt selskab. Præcis ligesom lignelsens vanføre, fattige og blinde havnede i det store gjæstebud. Det dårlige selskab er kommet i godt selskab. Og hvilket mere fornemt selskab end Guds selskab kunne vi da ønske os? Hvad bedre kan tænkes end Guds nærvær og tilstedeværelse? Hvad bedre budskab kan vi ønske os, end dette at Gud er kommet til mennesker og til os, og at Gud har åbenbaret sin kærlighed for mennesker og os? Og nu tilbyder Gud sin kærlighed og sit nærvær med os - i fest og glæde - billedlig gjort af dette store Gjæstebud.

Guds kærlighed til mennesker er åbenbaret igennem sin søn, Jesus Kristus. Gudfader sparede ikke på sin kærlighed til mennesker ved at sende sin egen søn til os. Gud var så gavmild, så ødsel i sin kærlighed til os, at han ikke sparede sin søns liv, men sendte Ham til mennesker.

Og Gudfader betalte den højeste pris for sin kærlighed, Gud betalte med sit eget kød og blod – for vores skyld. Guds vilje og Guds ihærdighed kender som bekendt ingen grænser. Guds vilje og iver efter at nå ud til alle, sprænger konventioner og menneskelig forstand. Ligesom dengang da, de som i lignelsen blev indbudt til Guds fest ikke ville deltage, så gik tilbuddet videre til dem udenfor. Og om de tilmed skal nødes, skal de for enhver pris med.

Også dette, at ingen herefter skal undslå sig, er netop et billede på Guds totale og omsiggribende projekt. At Gud vil tage alle med, at Gud vil favne enhver. Selv de udsatte og fattige. Det er da glædeligt.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer 385 411 330 - 68 400 404

- prædiken holdt 2013 i Christians kirke i Berlin, Asser Skude ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post457