Asser Skude

Asser Skude

Sjette søndag efter Trinitatis

PrædikenerPosted by Asser Skude 07 Jul, 2017 12:45:14

Evangelium
Jesus sagde: "Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt,at der er sagt til de gamle: "Du må ikke begå drab", og: "Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen." Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre."
Matt. 5,20-26.

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for søndag den 23. juli 2017

- Lovens anden brug

Dagens evangelium er en del af Jesu mest berømte forkyndelse, nemlig den såkaldte "Bjergprædiken". På mest elegante vis sammenfatter Jesus sin forkyndelse i "Bjergprædiken": Ikke blot udlægger han den gamle lov, mens han samtidig er tro mod den gamle lov, Han nyfortolker den samtidig – for at bringe den nye lov: Ingen skal længere være tynget af den gamle lov og den udlægning, som farisæerne og de skriftkloge nærmest havde taget monopol på. I deres udlægning af loven kunne man få det indtryk at kun de selv er lovtro, retfærdige og fromme, men Jesus viser at farisæernes og de skriftkloges udlægning af loven er gammeldags og i bund og grund hykleri.

Sådan er den nye lov ikke. Den nye lov er radikal ny - og her altså radikal forstået i den latinske betydning "radix", dvs. indtil roden noget nyt. Sagen er den, at virkelig retfærdighed over for Gud opnår intet menneske i kraft af egne præstationer. Det kan ingen være i tvivl om, som har hørt dagens budskab: "Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget."

I dagens evangelium viser Jesus ad absurdum, hvorledes den gamle lov gælder i alle livets forhold og ned til mindste detalje, således forstået at intet menneske formår at opfylde den gamle lov, end ikke den mest fromme og oprigtige farisæer eller skriftkloge: Jesus tager som eksempel den gamle lovs femte bud: Budet om ikke at slå ihjel. Det bud handler ikke om at undgå manddrab, for så er loven opfyldt. Nej, siger Jesus, budet omfatter selv den mindste tanke og omtanke for vores næste, så blot tanken om at volde hinanden ondt eller påføre smerte er forkert og imod Lovens brug.

Loven forpligter og lovens bud forpligter den enkelte på oprigtighed og ydmyghed - både i forhold til Gud og næsten. Ingen kan følge loven uden at have forstand og hjerte med - og der er ingen genveje eller ingen nemme løsninger - andet end grundreglen, som Jesus selv giver et andet sted, nemlig det dobbelte kærlighedsbud: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din styrke og hele din sjæl - og din næste som dig selv!"

Således er der mere indeholdt i den gamle lov end man måske skulle tro. Tager vi det femte bud igen: Budet om ikke at slå ihjel, så er det altså langt mere omfattende end at undgå manddrab. Ifølge Luthers Lille Katekismus betyder det bud, at ”Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke volder vor næste nogen skade på hans liv eller tilføjer ham nogen lidelse, men hjælper ham og står ham bi al legemlig nød”.

For Luther har loven to funktioner, også kaldet lovens første og anden brug. Gud er subjekt i såvel første som anden brug: I lovens første brug opretholder Gud gennem øvrigheden ydre offentlig ro og orden, dvs. mennesket forsøger at holde budene, som Gud har givet. Dels forsøger mennesker at overholde budene af frygt for straf, dels i håb om belønning. Lovens første brug frelser ikke menneskene og forandrer ikke menneskers natur, loven skænker mennesket og samfundet grænser og tryghed: Et samfund, hvor ingen i fredstid behøver bekymre sig for sit liv.

Lovens anden brug handler om, at Gud trænger ind i menneskers samvittighed og afslører menneskers ufuldkommenhed, dvs. syndige natur. I fortvivlelse over ikke at kunne overholde loven føres menneskene til at sukke efter Guds nåde. Og her er det, at evangeliet om Guds søn, Jesus Kristus skal forkyndes: I kraft af Guds søn skænkes mennesket nåden ufortjent, på latin "gratis" – ikke ved menneskers velgerninger.

Sagt på en anden måde: Lovens anden brug gør mennesket opmærksom på dets syndige natur og dets rette plads i forhold til Gud: Mennesket vil ikke nogensinde gøre alt rigtigt og til rette tid – uanset om det menneske ønsker det nok så brændende eller ej. Det lader sig ikke gøre for mennesket at præstere tilstrækkeligt i forhold til loven. Mennesket er og bliver ufuldkomment. På denne vis er lovens anden brug: At hjælpe mennesket til at indse at det behøver Guds nådige hjælp.

Denne lovens anden brug er for mig at se, hvad Jesus appellerer til i dagens evangelium: Jesus vil, dels at ethvert menneske optræder så retskaffent og moralsk ansvarligt som muligt, dels at mennesket indser, at det ikke kan holde Guds bud ned i mindste detalje. Alt andet er indbildning, ligesom hedningerne og hyklerne, som tror de tilstrækkelige og retfærdige.

Netop i "Bjergprædiken", som dagens evangelium er taget fra, berører Jesus de eksistentielle og religiøse forhold, som angår de fleste mennesker: Om irritation og vrede (dagens evangelium), om ægteskabsbrud, om at sværge, om at gengælde, om skilsmisse, bøn, almisse, faste mm. Jesus formaner enhver, som hører hans ord, om at man ikke må lade sine livskriser ødelægge sit forhold til næsten og Gud:

Den enkelte ikke bør lade sin vrede flamme op, ikke dømme eller fordømme, men til hver en tid forsøge at nå ud til og elske sin næste, ikke mindst den, som forbryder sig mod én. Jesus siger - kort efter dagens evangelium: "I har hørt, at der er sagt: "Du skal elske din næste og hade din fjende." Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!"

At du og jeg skal være fuldkomne, som vores himmelske fader er fuldkommen, kan vel udelukkende ske i kraft af Guds søn, der har gjort det muligt. Som apostlen Paulus formaner i dagens epistel: "Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus". At vi bliver levende for Gud i Kristus Jesus betyder, at vi får skænket nåden ved ham og derved bliver frie - døde fra vores syndige natur og tilbøjeligheder, og frie til at tjene ham og være hans fromme og ydmyge tjenere. Sagt på en anden måde: Det er ikke i kraft af os selv, vi gør gode gerninger efter hans vilje, men det er fordi, han gør det med os.

I Confessio Augustana siger Melanchton i artikel 6 "Om den nye lydighed: "...denne tro bør bære gode frugter, og at man skal gøre de gode gerninger, der af befalet af Gud, på grund af Guds vilje, men ikke for at vi skal stole på ved de gerninger at fortjene retfærdiggørelse hos Gud. For syndernes forladelse og retfærdiggørelse gribes ved troen, sådan som også Kristi stemme bevidner: "Når I har gjort alt det, der er befalet jer, skal I sige: Vi er kun unyttige tjenere" Luk. 17.10. Det samme lærer også kirkefædrene. Ambrosius siger nemlig: "Dette er bestemt af Gud, for at den, som tror på Kristus, skal frelses uden gerning, ved troen alene, idet han uforskyldt modtager syndernes forladelse".

Og videre i artikel 20 om tro og gode gerninger: "…det er nødvendigt at gøre gode gerninger, ikke så at vi stoler på ved dem at fortjene nåden, men på grund af Guds vilje. Kun ved troen gribes syndernes forladelse og nåden. Og fordi Helligånden modtages ved troen, fornyes nu hjerterne og antager et nyt sind, så at de kan øve gode gerninger...Heraf ses det let at denne lære ikke bør beskyldes for, at den forbyder gode gerninger, men langt snarere bør den prises, fordi den viser, hvordan vi kan gøre gode gerninger."

Lov og tak og evig ære, være dig vor Fader, Søn og Helligånd, du som var er og bliver, én sand, treenig Gud, højlovet, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer: 754 397 598 - 612 449 695

- Asser Skude 2009 ©





  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post461