Asser Skude

Asser Skude

Ottende søndag efter Trinitatis

PrædikenerPosted by Asser Skude 30 Jul, 2017 10:02:39

Evangelium
Jesus sagde: "Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.
Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje"
Matt. 7,15-21
- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for søndag den 6. august 2017

- De falske profeter

Evangeliet i dag er primært en advarsel. En advarsel imod de falske profeter og en advarsel imod at blive som de falske profeter. De falske profeter er netop karakteriseret ved deres falskhed: De er ikke til at kende på deres ydre, de rummer noget andet, end de giver sig ud for at være.

De er camoufleret, og mistanken falder ikke i første omgang på dem. Tag dog ikke fejl, netop derfor er farlige og som glubske ulve i fåreklæder: Måske foregiver de at have den rette lære, måske vil de fortælle om Gud og Guds vilje. Imidlertid er deres dagsorden ikke Guds ord, derimod deres egen falske lære.

Jesu advarsel imod de falske profeter er gennem tiden blev brugt flittigt. Ikke mindst af kirken og af dens egne folk. Især har man anvendt denne anklage imod dem, som man har villet til livs, f.eks. imod såkaldte "kættere", som i middelalderen blev jagtet af kirkens berygtede inkvisition.

Imidlertid dagens evangelium ikke tænkt som en løftestang til at pege fingre og finde prygelknaber. Det er ikke Jesu intention at pege fingre eller hænge folk ud. Således heller ikke i dagens evangelium, som er en del af den såkaldte "Bjergprædiken". Her introducerer Jesus en ny lov, nemlig kærlighedens lov. En lov, som går imod alle tidligere konventioner og menneskelige bud.

I "Bjergprædikenen opfordrer Jesus bl.a. til kærlighed til de fremmede og anderledes. Jesus opfordrer ligefrem til, at man beder for sine fjender. Det handler om at elske, i stedet for at fordømme.

Dagens evangelium kan derfor heller ikke være en opfordring til at gøre sig til dommer over de, som ikke ligner en selv. Et andet sted siger Jesus: "Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. Det mål I måler med, skal I selv måles med…Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men ikke bjælken i dit eget?", evangelium fra fjerde søndag efter Trinitatis.

I dagens evangelium sammenlignes den afsluttende verdensdom med bonden, der gør sin høst op: Ligesom bonden, der høster frugten, når tiden er inde, vil Gud på den afsluttende dom: Først ved høsten vil det blive afgjort, hvem der har båret gode frugter, og hvem der ikke har. Ikke før høsten er i hus kan den vurderes og gøres op, findes god eller dårlig.

Derfor kan ingen mennesker på forhånd eller med nogen form for sikkerhed udtale sig om udfaldet. Selv nogle af de mennesker, der måtte føle sikre på, at de står på sikker grund vil blive afvist på den yderste dag. Det advarer Jesus om, når han siger: "Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje".

Derfor bør enhver kristen tøve med at fare frem med bål og brand. Derfor bør enhver kristen tøve med at fælde dom over sig selv og andre. Fælde dom er noget, som kun falske profeter giver sig af med. Nej, lad i stedet frugterne tale deres tydelige sprog. På frugterne skal Guds børn kendes.

De frugter er kærlighedens gerninger, dvs. handlinger i forhold til Gud og næsten, hvor mennesket øver gode gerninger: Nærvær, støtte, omsorg osv. Det modsatte af falskhed og overfladiskhed, men ægte og oprigtig hengivenhed i forhold til Gud og næsten. Ikke gjort for at ophøje sig selv, men fordi det er menneskets fornemste opgave at søge at forblive i kærligheden - både til Guds og næsten.

1. Johannes' brev kapitel 4, vers 7 ff.: "Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os."

Guds børn skal gøre kærlighedens gerninger. Det er lysets gerninger og ikke mørkets gerninger. Det hjælper ikke for et menneske at kaste om sig med floskler og store ord, hvis der ikke er handling bag. Ellers er det falskhed og hykleri, og det lige netop det, som Jesus vil til livs. Falskhed og hykleri er det som de falske profeter giver sig af med.

Hvad nytter det, at nogen påkalder Guds navn, og siger de elsker Gud, og ikke følger Guds bud om at elske næsten som sig selv? Ligesom 1. Johannes' brev kapitel 4, vers 20 ff. formaner: "Hvis nogen siger: "Jeg elsker Gud," men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder."

Elsker nogen ikke deres næste,og kun elsker sig selv og Gud. Så er kærligheden ikke rettet imod verden, men væk fra verden. Da risikerer menneskene at ende som verdensfjerne og selvoptagede utopister.

Det må være det, Jesus advarer imod og vil holde mennesker fast på: At enhver kigger på frugterne af sine egne gerninger. Vil nogen blive i Gud, skal det menneske blive i kærligheden, for Gud er kærlighed. Vil nogen blive i Gud, må det gøre kærlighedens gerninger - søge at elske næsten og Gud - af hele sin styrke, hele sin sjæl og sin næste som sig selv. (det dobbelte kærlighedsbud)

At mennesket skal elske Gud og næsten - som sig selv - er ikke det samme som at så kan mennesket derved gøre sig fortjent til frelsen. Uanset hvor mange gode kærlighedsgerninger og uanset, hvor meget godt det menneske har gjort og elsket, er og bliver ethvert menneske af natur optaget af sig selv og kan ikke frelse sig selv derved.

Skulle noget menneske alligevel bilde sig ind at kunne frelse sig selv ved egen kraft, fordi det mener, at det til hver en tid har overholdt Guds love og bud, da ville det menneske opføre sig som ignorant - ikke alene indbildsk og naiv, ukritisk og selvfed i sine betragtninger om dets egen formåen.

Ethvert menneske må komme til den selverkendelse, at det slet intet formår af egen kraft. Og ethvert menneske må vel indse - at uanset hvor mange gode gerninger det præsterer, vil det ikke tilstrækkeligt til alene derved at fortjene frelsen. Alene dette er kun muligt i kraft af Guds overvældende nåde i Jesus Kristus.

Lov og tak og evig ære, være dig vor Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand, treenig Gud, højlovet, fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer: 369 419 - 476 786

- Asser Skude 2009 ©







  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post463