Asser Skude

Asser Skude

15. s. e. Trin.

PrædikenerPosted by Asser Skude 18 Sep, 2017 08:36:31
Evangelium
Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage."
Matt 6,24-34

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for prædiken ved høstgudstjeneste kl. 17.00 lørdag den 23. september 2017 i Bellahøj kirke:

- om ikke at gøre sig timelige bekymringer

Menneskeligt er det dog i høj grad at gøre sig bekymringer om alt det, som kan gå galt, og som derfor også går galt. Menneskeligt er det også at bekymre sig om sin egen rolle i de ulykker, der sker i ens liv. Menneskeligt er det også at spekulere og gøre sig tanker om man skulle have handlet anderledes, og hvad man kunne have gjort anderledes. Og hvis der en sjælden gang slet ikke er noget at bekymre sig over, er dét i høj grad bekymrende!

Måske ligger det til menneskets natur at bekymre sig for dagen i morgen. Måske er en af menneskets største vildfarelser, at det bilder sig ind at have en fri vilje og magt over sit eget liv, sådan at det er i stand til at sikre sin fremtid og planlægge, hvad der skal ske, således at intet uforudset indtræffer.

Derved narrer mennesket sig selv for en stund og bilder sig ind at det er herre over sit eget liv og lykke: I stedet for at give slip på sine bekymringer og leve uden bekymringer for dagen i morgen, glemme alt om fortid og fremtid og være i nuet, i øjeblikket. Det ville være den bedste og mest lykkelige tilstand.

Hvordan er det kommet så vidt, at mennesket ikke kan leve ubekymret længere? Filosoffen og præsten K. E. Løgstrup giver det svar, at mennesket i et forsøg på at skabe sig tryghed og planlægning, har opgivet det mest dyrebare - nemlig spontaniteten og hengivelsen. I forsøg på at planlægge sit liv har mennesket kommet væk fra at leve i nuet og øjeblikket.

Derved er mennesket blevet sin egen værste fjende: I sin higen efter alt som kan kontrollere verden, gør mennesket sig bekymringer. Problemet er blot at samme bekymringer kommer til at adskille mennesket fra Gud, fra livet, øjeblikket. Fordi mennesket bilder sig ind, at det kan gøre sig til herre over livet og døden.

Herre over livet og døden er mennesket ikke - og bliver det ikke: Mennesket har ikke magt over død og ulykke – nogen gange kan vi mennesker have en medindflydelse på det, men intet menneske har eller vil få magt over alt der sker. Uanset hvor mange bekymringer vi end måtte gøre os, kan vi ikke lægge en alen til vores vækst eller blot en enkelt dag til vores liv.

Jo mere vi forsøger at fastholde livet og binde livet ned over os selv og hinanden, jo længere væk kommer vi fra livet. Og jo før jo bedre mennesket indser dette, jo før kan det menneske give sig hen, til Gud, til næsten, til øjeblikket.

For at leve som det var tænkt fra begyndelsen, i hengivelse til Guds og til næsten, fri til at elske og røres. Fri fra bekymringer, sorger og spekulationer. Fri for alt det som binder mennesket ned og gør det ufrit.

Dagens evangelium ifølge Matthæus er en del af den såkaldte Bjergprædiken (Matthæus, kapitel 5-7). I sin bjergprædiken introducerer Jesus sine disciple for, hvordan de bedst tjener Guds vilje. De skal ikke gøre det, som man kunne forvente af dem, men de skal gøre langt mere.

Jesus går imod alle principper om, at jordisk magt og gods er at foretrække, og opfordrer i stedet til at søge Guds rige først, for "Ingen kan tjene to Herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden…I kan ikke tjene både Gud og mammon."

Jordisk gods, kaldet "mammon", kan forblænde mennesket og gøre det ufrit og forhindre det i at tjene Gud.

Bemærk Guds vilje ikke handler om at have ingenting eller at have alting. Det handler ikke om at være meget fattig eller meget rig. Begge dele kan være lige galt. Det handler om at have fokus rettet mod at søge det himmelske, ikke det jordiske. Det handler om at have fokus på Guds vilje og søge Guds riges retfærdighed.

Guds vilje er ikke at afhænde jordisk gods - blot for at afhænde det, det ville blot være en ny vildfarelse. Måske kunne det i stedet være at bruge sin ejendom og rigdom og hjælpe dem, som ingenting har.

På samme måde ville det også være en ny vildfarelse at tro at Guds vilje skulle byde mennesket afholdenhed og askese. Hvad skulle det for eksempel gavne et menneske at gå i kloster for at tjene Gud? Hvorledes skulle man da kunne elske næsten som sig selv, hvis man levede afsondret fra verden og næsten?

Evangeliet byder alene dette ene: At du skal hengive dig Gud Herren af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele din styrke - og din næste som dig selv.

Hvordan skal du gøre dette? Det skal du ved netop at bruge alle dine ressourcer, midler, penge mm. på at fremme Guds og næsten sag. At fremme din egen sag eller dine egne private interesser er ikke at tjene Gud eller næsten, det er og bliver selvkærlighed.

Alle dine bekymringer og al din fokus i dit liv bør du være optaget af at tjene Guds vilje og søge Guds riges retfærdighed. Det bør være din største bekymring, hvordan du vil tjene Guds vilje og søge Guds riges retfærdighed.

Gud har selv sagt at Guds rige er på vej og kommer. Uanset hvad der sker. Derfor kan du ligeså godt overgive dig til det budskab og den vilje, som er Guds. Guds bud er radikalt, dvs. i ordets oprindelige græske betydning. Radix betyder egentlig rod og dvs. at Guds bud er helt ned til roden radikale og nye og omvæltende.

Guds bud er ikke at du kun skal elske dig selv og dem, som ligner dig. Det skal ikke være din største bekymring. Nej, din primære fokus og optagethed bør være at elske enhver, og selv dine værste fjender og dem, som er efter dig, bør du bede for og elske. Det er det kristne bud.

Blot at elske dem, som allerede elsker dig, gør allerede hedningerne - og deri ligger intet nyt. Nej, det nye og radikale bud er at du SKAL elske NÆSTEN - uanset du ikke bryder dig om ham eller hende. Det er din pligt og din opgave, at være næste for selv den mest usympatiske og elskelige. Selv den, som svigter og forlader dig, bør du have omtanke for - som dine allernærmeste.

Det kristne bud om kærlighed springer derved alle rammer og er på alle måder nyt. Det kristne bud om kærlighed findes ikke i jødedom eller islam eller andre steder.

Det kristne bud er - som apostlen Paulus har formuleret i første Johannes brev - "så bliv da hinanden skyldige i dette ene, at elske hverandre."

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

forslag til salmer: 15 29 41 - 369 69 730

- Asser Skude 2009 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post470