Asser Skude

Asser Skude

Morten Bisp

PrædikenerPosted by Asser Skude 30 Oct, 2018 14:02:48

Overvejelser forud for prædiken ved rytmisk gudstjeneste kl. 16.00 lørdag den 10. november 2018 i Bellahøj kirke


Morten Bisp - "ydmyghed fremfor ære"

Ret beset er Mortens Aften ingen helligdag, og det er strengt taget ikke obligatorisk at fejre gudstjeneste denne dag i kirken og der findes heller ikke et obligatorisk evangelium til denne dag, som præsten skal prædike over. Lidt ligesom Alle Helgen er dette en fest, som markeres oftest uden for kirkens rum - og har overtaget ude i hjemmene, hvor man traditionen tro spiser and eller gæs, men måske har glemt hvorfor man egentlig gør det...

I Bellahøj kirke er der dog en tradtion for at man markerer denne aften, dels med en aftensgudstjeneste, dels med spisning af and bagefter - Mortens and, som traditionen foreskriver.

Mortensaften og dens tradition synes at have overlevet den reformation, som Danmark gennemgik siden 1500-tallet. Den reformatoriske bevægelse herhjemme og i Norden har tilsyneladende dog ikke formået at udvidske en skikkelse som Morten Bisp.

Det er interessant. Den reformatiske bevægelse vil afskaffe helgendyrkelse, men afviser ikke brugen af helgener - så længe de blot tjener som forbilleder for andre - som pejlemærker hen på Gud. Luthers medarbejder Melanchton skriver f.eks. i artikel 21 i bekendelsesskriftet "Confessio Augustana", at helgener "ikke skal dyrkes, men ihukommes offentligt, for at vi skal efterligne deres tro og gode gerninger i overensstemmelse med vort kald". (se min prædiken til Alle Helgen, hvor jeg uddyber dette.)

Morten Bisp synes at være sådan et eksempel, han hjalp de fattige og han havde stor folkelig appel. Og han var elsket og afholdt - så meget altså - at folk ville have ham som biskop og ingen anden.

Personligt minder han mig om andre skikkelser fra biblen. Fra det Gamle Testamente lidt som Moses, der egentlig var en fyr, som ikke mente, han kunne opfylde Guds plan med det jødiske folk. Alligevel blev det Moses, som kom til at stå i spidsen for den vandring ud af Ægypten og til det hellige land. For Gud kunne godt bruge Moses, også selvom Moses ikke synes han var den rette til opgaven og tvivlede på sine evner.

Morten Bisp minder mig også lidt om en skikkelse fra det Gamle Testamente som Abram, der var næsten 100 år og ikke kunne få børn, og dårligt kunne tro da Gud fortalte ham, at han skulle blive far til et hav af folk, ligeså talrige som himlens stjerner, derefter fik han tilnavnet Abraham (ordspil på hebræisk mellem hav af folk og hav af stjerner).

Hvad kan vi lære af Morten Bisp?

Først og fremmest er beretningen om Morten Bisp en humoristisk beretning. Hvor meget sjov og ballade har der ikke været i byen, hvor Morten boede, da en kirkens mand gemte sig i møddingen sammen med dyrene? Dels må han have lugtet og hans tøj været svært at få rent igen. Enhver som kender gæs, ved at de sviner helt enormt. Det er det værste sted at gemme sig, hvis man ikke vil være beskidt.

Det er samtidig også meget sympatisk træk at Morten ikke var bleg for at gemme sig i det værste møg, for det ville de færreste kirkefolk gøre på den tid. Selv i dag ville vel nok mange trække på smilebåndet - måske endda blive forargede, hvis en præst bogstaveligt talt kom på bondes mødding og fik møjet sit fornemme tøj til.

Frygten for hvad folk måtte tænke om at Morten gik ind til svineriet hos gæssene, synes ikke at have været Morten Bisps største bekymring - og det er også et ret sympatisk træk. Morten har gået sine egne veje. Man ser ham nærmest for sit indre blik som en livsglad og folkekær person, afholdt for sit elskelige og jordnære væsen.

Også beretningen om hvordan han som ung soldat hugger sin kappe i to, for at dele med den fattige foran porten i Amiens. Ham som ellers ingen anden havde set eller hjulpet, ham hjalp Morten. En rådsnar og enkel handling, der fortæller alt. En ung og fattig soldat, der - som en anden ridder - træder til - og retter op på uligheden. Et godt eksempel til efterfølgelse. Inspirerende og varmende er det at høre om hvordan han allerede som ung formår at gøre en forskel - med enkle midler. Og historie der også hurtigt blev til en legende om Mortens særlige evner.

Fordi Morten bare er sådan en skikkelse som naturligt gør en varm og glad om hjertet - og en, der gør som Jesus formanede sine egne disciple at gøre (Hvis du har to kapper, så giv til ham som ingen har...)

Til gudstjenesten i Bellahøj kirke på lørdag, hvor vi markerer Morten Bisp, vil det være oplagt at synge de glade (og nye) salmer fra salmebogen "Du som gir os liv og gør os glade" - for det gør sådan en skikkelse som Morten Bisp. Og "Du satte dig selv i de nederste sted". Om nogen gjorden Morten det. Og vi husker ham for det den dag idag, mere end 1600 år efter hans død.

Sikke et eftermæle Morten Bisp har fået. Han må virkelig have gjort indtryk på sin samtid. Han må virkelig have gjort end forskel at vi hører om ham og fejrer.

Og det er vel netop fordi han var et eksempel, der pegede ud over sig selv - hen på kærligheden til Gud og næsten. Fordi det han gjorde og sagde peger hen på en virkelighed, som er større end denne verden.

Hans beretning står på mange måder i kontrast den en verden af i dag, hvor en del er selv nok og sig selv nærmest og vil krediteres for deres gode handlinger. Der mangler empati og retfærdighedssans i vores samfund, og man savner sådanne nogle forbilleder som Morten Bisp i vores samfund. Hvor inspirerende for vores politiske klima og parlamentariske styre, ville det ikke have været, hvis der havde været en Morten Bisp anno 2018 – så ville hans eksempel være et ”lys i mørket” for vores samfunds syge og udsatte.

Alle danskere kunne have nytte af at lære om hans ydmyghed – og det at pege ud over sig selv. Forhåbentlig vil de fleste danskere gerne hjælpe de svageste og gøre en forskel i samfundet, men når det kommer til stykket har vi måske for travlt eller er for selvoptagede til at række ud og hjælpe.

Hvis der var nogle flere slags af Morten Bisps støbning, ville verden se anderledes ud. Med sin ydmyghed og hjælpsomhed gjorde han en forskel. Han gjorde det jo ikke for at det skulle blive kendt eller for at fremme sin egen sag.

I dag kunne man frygte at vi er så optagede af os selv – så når vi gør noget godt for andre – lægger vi vores gode gerninger ud på Facebook, Twitter, Instagram osv.

Det er godt at hjælpe andre, men det skal ikke ske for at fremme sin egen sag – eller for at det skal udbasuneres til højre og venstre eller man profilerer sin egen agtelse og selvbillede.

Morten Bisp kan anvendes som forbillede for ydmyghed. I protestantisk sammenhæng skal han naturligvis ikke dyrkes som helgen, men hans liv kan tjene som inspiration for enhver kristen. Og i den sammenhæng er det ikke så mærkeligt at også hans historie har ”overlevet” reformationen. Ligesom Lucia og Sankt Nikolaus, som vi i december også vil fejre i protestantisk sammenhæng – for deres hjælp til fattige og udsatte.

Det er opbyggeligt at hjælpe svage, men naturligvis ikke noget som gør os til bedre kristne eller troende. Det er alene ved hjælp af vores tro og Guds nåde at vi kan blive frelst. Af vores gode gerninger til fattige og udsatte frelses vi ikke – uanset hvor meget eller lidt vi gør.

Men rigtigt og næstekærligt er det naturligvis at hjælpe de svageste.


På en måde har Morten Bisp været forud for sin tid. I en vis forstand var hans bedrifter ”protestantiske”. Det handler ikke om at fremme sin egen sag, men Guds sag. Det handler ikke om ham selv eller fremme hans sag, men en større sag. Og han gør det ikke med nogen bagtanker eller noget formål. Han gør tilsyneladende bare det ”rigtige”, fordi han ikke kan andet.

Heldigvis afslørede gæssene Morten og han blev fundet og gjort til biskop. Og mon ikke Morten var en succes som biskop, hvorfor ellers huske ham? Meget menneskeligt og sympatisk er det at Morten Bisp ikke fremhævede sig selv, men gemte sig. Faktisk er det også i overensstemmelse med det sted fra apostlen Paulus, hvor han skriver i sit brev til menigheden i Rom: "Tragt ikke efter de høje ting, men hold jer til de ringe, vær ikke kloge i egne tanker; stræb efter det, der er godt i alle menneskers øjne, om det er muligt. Hold fred med alle mennesker, så vidt det står til jer."

Det evangeliske i Morten Bisp legenden, er for mig at se, at Morten ikke overvurderer sig selv, i stedet er han nøgtern og tvivlende om sin formåen. Gud vil dog gerne have ham til biskop - og folket ønsker ham som biskop, ja de leder jo ligefrem efter ham alle vegne, og selvom de må helt ud til gæssene (i grissestien formoder man) så går de helt der ud. Så meget er han ønsket - også selvom han virkelig gjorde sig for at undslå sig.


Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen

- forslag til salmer: 68 614 369

- © Asser Skude 2014 ©, redigeret siden



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post508