Asser Skude

Asser Skude

Første søndag i advent

PrædikenerPosted by Asser Skude 14 Nov, 2018 15:10:56

Evangelium til søndag den 2. december 2018
Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage." Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: "Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl." Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: "Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!"
Matt 21,1-9

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for prædiken

ved højmessen kl. 10.30 søndag den 2. december 2018 i Bellahøj kirke

samt højmessen kl. 12.00 samme dag i Ansgar kirke, begge Bispebjerg-Brønshøj provsti, Københavns stift.

I dagens epistel hos apostlen Paulus: "For nu er frelsen os nærmere...dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rystning på... iklæd jer Herren Jesus Kristus."

At "iklæde sig Kristus" er netop hvad vi gør, når vi modtager Jesu velsignelse. Dels når vi modtager den velsignelse, som Han rækker os ved dåben, dels når vi modtager den velsignelse, han rækker os ved nadveren: Han tager mod os, og vi modtager ham. Han delagtiggør os, og gør os samtidig til del af sig selv. Vi bliver del af ham og han bliver del af os. Vi bliver lemmer på Hans legeme. Og med hans hjælp, med hans vilje vil vi kunne det, som vi ellers ikke kan. Med hans indgriben i vores liv, kan vi afklæde os mørkets gerninger, og iklæde os lysets gerninger.

Sagt på en anden måde: Med hans hjælp kan vi afklæde os vores selvoptagethed. Han vil sætte vores sind og handlinger frie af gamle, indgroede vaner og tilbøjeligheder - og vil sætte os frie til at leve livet som det var tænkt, ligesom da Gud skabte mennesket - i sit billede. Med hans hjælp kan vores liv bringes tilbage i den rette sammenhæng i forhold til vores relationer - som det var tænkt fra begyndelsen af - i ubekymrethed, hengivenhed, åbenhed, som præsten og filosoffen K.E. Løgstrup taler om.

Det er sådan vi bør indstille os tillidsfuldt og åbent til de nye spørgsmål, der trænger sig på i fremtiden. Og vil vi selv være aktive spiller og "gamechangere", som det hedder: Vil vi selv være med til at gøre en forskel? Vi vil selv bane vejen for en bedre verden? Vil vi være villige til selv at bruge vores tid, penge, kræfter og mandat til aktivt at udvikle vores samfund?

Her er vi også ved et af temaerne for det nye år og vores kirke og vores kirker. Hvad skal vi bruge vores Folkekirke og vores kirker og ressourcer til? Vil vi arbejde aktivt lokalt i de nye menighedsråd som sidder indtil advent 2020? Vil vi bruge vores mandat til at gøre vores egen lille kirke og lokalsamfund et bedre sted at være? Hvordan vil vi gøre det? Skal vi f.eks. hjælpe de fattige, flygtningene eller de ældre i sognet? Hvordan vil vi gøre det? Eller skal vi f.eks. også tænke på at Folkekirken kan være med til at nedbringe forureningen og blive en "grøn" kirke med mindre ressourcespild og mere genbrug? Eller er det slet ikke kirkens opgave? Rækken af opgaver der kunne tages fat på er lang, og det bliver altså de nye menighedsråd, der sammen med provstierne, stifterne skal løfte de udfordringer, som fremtiden vil bringe. Held og lykke til alle nyvalgte!

Til dem og til alle og enhver i det danske samfund: Vil vi være parate til at møde det nye år, den nye tid med åbne og nye friske øjne? Vil og kan vi gøre det bedre end det gamle? Vil og kan vi tåle at betale det som det vil koste os - af blod, sved og tårer?

Som filosof og teolog Søren Kierkegaard har sagt: "At vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv."

Guds søn kom til denne verden for at forkynde, at nu ville Gud besøge sit folk. Han blev modtaget af Jerusalems borgere som en frelser og de kaldte ham "fredskongen". Men folket tænkte "fred" i den forstand, at han skulle være en mægtig politisk figur, som var i stand til at bringe de omkringliggende lande i knæ med et overmåde stærkt militær. Og snart skulle alle tilbede jødernes konge. Også alle andre lande end det jødiske samfund. Han skulle være den nye Messias.

Sådan en konge ville Jesus dog ikke være. Og det kunne man allerede se på den måde, som vi hørte i dagens evangelium, hvordan han skulle komme ind i Jerusalem på: Han skulle ikke komme riddende på en strids-hingst, men derimod et æsel og et trækdyrs føl. Æsel er her symbolet på hverdagslivet og trygheden: Han ville ikke give dem magt med sværdet eller vold.

Måske bl.a. derfor blev folkets stemning kort efter vendt imod ham. Man ville alligevel ikke tage ham og hans budskab for gode varer. Man ville alligevel ikke høre på ham. Og man blev så rasende på ham, at folkets præster og øverste let kunne piske folkestemningen imod ham og forlange hans død - på et kors. Den strengeste straf og mest modbydelige straf - og så for en from og retfærdig jøde som Jesus. Han som ellers var kommet til folket med et fredsbudskab, selvsamme person ville man kort efter ombringe!

Esajas profeten siger et sted om Messias: "han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden". Altså, uanset at denne verdens frelser måtte gå grueligt meget igennem - gennemførte Guds søn sit forehavende, om end Guds søn i sidste ende måtte bøde med sit eget liv.

Det er kendetegnede for Guds vilje: Forsoningsprojektet med Guds søn, der blev sendt til verden, blev gennemført - uanset konsekvenserne.

Guds søn kom til verden for at frelse den, men verden kendte ham ikke. Sagt med Johannes evangelistens ord (Joh. 1,11f.) "Han kom til sine egne, men hans egne tog ikke imod ham".

Og som mange ved, blev Jesus afvist både i sin egen hjemby Nazareth, men også i Kapernaum, hans anden hjemby, selv der hvor han også havde udvirket så meget, bl.a. helbredt Peters svigermor, kaldet de første disciple, helbredt hærførerens søn. Selv hans egne hjembyer afviste ham.

Måtte dagens evangelium tjene som en advarsel til enhver om ikke at begå samme fejl: At vi, når vi hører evangeliet, ikke afviser det. At vi ikke føler sig så sikre og selvtilfredse, at vi ikke vil tage imod nyt og forsøge at forandre os. Måtte vi ikke handle af panisk angst for at miste det, vi har tilkæmpet os, men derimod er at åbne for at tage imod.

For at tage imod er netop hvad vi skal: Være parate til at omstille os og udvikle os. Parate til at orientere os på ny. Forholde os positivt og åbent til livet: Som humoristen Storm P. sagde: "Hver gang 1 dør lukker i, er der 100 nye der springer op."

For livet er vel om at være i stadig bevægelse? Livet er fuldt af forandring og bevægelse. Og derfor er livet vel om at vove, at satse og tage chancer, bevæge sig, udvikle sig, gøre alt for ikke at stå stille.

Måtte Gud hjælpe os til at vove i det nye år, der kommer: At vove at elske, selvom vi risikerer at miste. At vove at give, selvom vi risikerer at noget tages fra os. At vove at lytte til andre, selvom vi risikerer at de kan påvirke vores nuværende holdning.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen


forslag til salmer: 84 750 448 - 80 440 81 74

- © Asser Skude 2008, redigeret siden



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post511