Asser Skude

Asser Skude

Første søndag efter Helligtrekonger

PrædikenerPosted by Asser Skude 10 Jan, 2019 17:44:27

Evangelium til søndag den 13. januar 2019

Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: "Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige." Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?" Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.
Luk 2,41-52

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for prædiken

- Hvor har jeg hjemme?

Dagens evangelium er første gang vi hører om Jesus efter fødslen. Her træder han frem, i Templet, og lægger afstand til sine egne forældre. Her optræder han for første gang på egen hånd og nærmest som en lille voksen. Og det forekommer nok mange på vor tid og breddegrader en smule underligt, at denne 12-årige dreng ender op med at være uden sine forældres opsyn i hele tre dage. Godt nok hører vi, at hans forældre antager han er i følget, dvs. sammen med nogle af de andre voksne i familien. Men da hans forældre ikke finder ham her, vender de tilbage til Jerusalem, for at se hvor han er blevet af.

At der går hele tre dage før de finder ham igen, skyldes den forsinkelse, at de er en hel dagsrejse fra byen, da det først er gået op for dem, at han er væk. De har været i god tro og taget for givet, at de andre voksne i følget tog sig af ham. Og den langsommelige rejse tilbage igen til byen - til fods - gjorde kun forsinkelsen værre. Josef og Maria har hvert år været i Jerusalem til jødernes påskefest. De har fulgt jødisk skik og brug, og de har færdedes hjemmevant i byen. Sådan må det også have været for den 12-årige Jesus, han har kendt byen siden barns ben. Netop derfor har også han færdedes hjemmevant i byen og har lært byen og Templet at kende.

Det er her, i Templet, at hans forældre genfinder ham. Vi hører ikke direkte, at hans forældre skælder ham ud, men at de "er slået af forundring og har været ængstelige". Hans forældre gør ret i at undres: Det er ikke normalt for en 12-årig at sidde i Templet blandt de lærde - og diskutere på lige fod med dem!

I sit svar til forældrene lægger Jesus afstand til deres bekymring: de burde have vidst, at han ikke er hvilket som barn, men at han er Guds søn: Ikke mindst i lyset af beretningen om englen, der før hans fødsel viste sig for begge forældre (dog kun i en drøm for Josef) og samme engel forkyndte, at drengen havde Gud til far. Og da hyrderne fra marken kom ind til den nybagte mor julenat med budskab fra englene, hørte vi også at "Maria gemte ordene i sit hjerte".

Det har ikke været en almindelig fødsel og ny start, som den lille familie fik, da Jesus kom til verden. Måske var det (for) meget at kapere for de nybagte forældre, Maria og Josef, begge var de unge, ugifte og for en tid flygtninge - på flugt fra den onde Herodes, som stræbte alle drengebørn under to år efter livet: Efter vore dages standarder på mange måder stressende og traumatiserende oplevelser, som den nybagte familie udsættes for.

Jesu forældre ville vel helst se deres dreng som et normalt barn. Og de betragtede ham vel som deres helt egen og helt igennem normale søn. Ham de havde passet og plejet siden han var spæd, ham havde de opdraget til at være en lydig og god søn. Det er værd at bemærke, at det er Jesu mor, Maria, der igen og igen nævnes og træder frem.

Således også i dagens evangelium, hvor hun bebrejder ham med ordene: "hvorfor gjorde du sådan mod os, din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige". Og selvom hun går i rette med Jesus, er hun dog stadig hans mor og er den, som går hele vejen med sin søn og som ikke svigter: Hun følger ham - ved korsfæstelsen, gravlæggelsen og opstandelsen. Hun er sin søns mor. Far, Josef, nævnes ikke med et ord, hverken ved korsfæstelsen, opstandelsen eller graven. Det er tankevækkende.

Skal man finde det glædelige i dagens beretning, er det helt indlysende, at forældrene finder deres søn igen – og at han følger med dem hjem og på den måde igen bliver en del af en normal familie og at "han var lydig imod dem". Og bemærk at der til slut står "Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte". Samme beskrivelse som efter fødslen. Maria optræder i dag – endnu en gang - som en kærlig mor. Maria er en samvittighedsfuld mor, der opdrager sin søn og insisterer på nærhed, til trods for hun har en søn, der hævder at være Guds søn. Marias kærlighed og omsorg er forbilledlig - for enhver forælder, der vil gøre ligeså.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen

forslag til salmer: 411 308 140 – 694 362 69

- Asser Skude, 2011 ©

udgivet som prædikenvejledning til Præsteforeningens Blad 2011 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post516