Asser Skude

Asser Skude

Seksagesima søndag

PrædikenerPosted by Asser Skude 19 Feb, 2019 12:47:58

Evangelium
Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: "Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold."
Og han sagde: "Den, der har ører at høre med, skal høre!" Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: "Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem: "Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold."
Mark 4,1-20

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992



Overvejelser forud for prædiken til højmesse kl. 16 lørdag den 23. februar 2019 i Bellahøj kirke

- den ødsle sædemand

Sædemanden i dagens lignelse er en usædvanlig bonde. Usædvanlig, fordi han sår ved at strø om sig med sædekorn. Bogstaveligt talt "strø om sig". For denne sædemand bekymrer sig ikke for, om grunden under ham nu også tager imod. Han bekymrer sig ikke for, om der overhovedet er jord, dér, hvor han sår. Han bekymrer sig ikke om jorden er renset for tidsler og ukrudt, om det er klippe, sand eller muld. Han gør sig tilsyneladende ingen bekymringer, hvor såsæden falder. Han sår med rund hånd. Det kunne virke som om, han har sædekorn i rigelige mængder. Han er ødsel.

Ødsel plejer ikke at være kendetegnende for en bonde. En bonde, der driver landbrug er jo synonym med afmålthed og nøjsomhed. Kun den gode jord vil den typiske bonde bruge sin dyre såsæd på. Kun den gode jord vil få æren af hans udsæd. Resten vil bonden ligge brak. Det kan ikke svare sig at bruge tid og kræfter på.

Ikke denne bonde i dagens evangelium. Han spreder til højre og venstre, uagtet hvor sædekornet falder! Bonden i dagens lignelse er naturligvis et billede på Gud. Den Gud, som øser af sine uudtømmelige ressourcer. Gud, som går ad uransagelige veje: Ingen bakke, ingen dal, ingen klippe, eller noget sted på jorden er for ringe til, at Gud ikke vil forsøge sig dér. Intet sted vil Gud overse i sine anstrengelser. Gud vil komme ud i selv den fjerneste afkrog, selv den mest tørre udørk.

Udsæden som denne specielle bonde i dagens evangelium kaster ud, er billedet på Guds ord: Guds ord vil komme til ethvert område - selv til den mindste flække. Enhver skal få. Der er nok til alle. Her benyttes ingen cost-benefit analyser. Her tales ikke om, hvad der kan betale sig. Her spredes jævnt over alt, og ikke efter, hvad der svarer sig. Her spredes gavmildt og godt.

Temaet i dagens evangelium er for mig at se Guds gavmildhed. Og gavmildhed er netop en af de centrale egenskaber ved Guds væsen. Gud er kærlighed og Gud vil nå ud med sit budskab til alle. Alligevel skal der være mange som ikke vil tro eller forstå. Jesus siger: ”De skal se men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte”.

For mange vil talen om Guds kærlighed og Guds gavmildhed forarge. For skulle Gud virkelig være så gavmild, så barmhjertig, at intet er for ringe til Ham?

Det nye budskab som Jesus kommer med, er så provokerende, at Jesus ifølge evangelisten Markus, ganske enkelt er nødt til at skjule sin tale om Gud. Det er derfor Jesus taler i lignelser, siger dagens evangelist Markus. Derved skal nogle forstå og fatte og se, men andre ikke. Derved skal nogle høre og tro, og andre ikke. Derved skal Guds herlighed skjules for mange. Evangelisten Markus kalder det ”Mysterion”. Ikke at det er dunkelt eller en mørk viden, tværtimod. Det er en viden, som kun nogle skal se. Kun dem, der hører og tror, skal nå den indsigt. For andre, forbliver det en utilgængelig indsigt.

Ligeså provokerende Jesu tale om Guds gavmildhed har været på hans tid, ligeså provokerende kan det forekomme mange i dag, når talen falder på Guds ødselhed. Hvor mange af os tillader at tænke på Gud, som en gavmild og ødsel Gud? At der er nok til alle?

Sker det ikke undertiden, at vi lægger samme parametre ned over Gud, svarende til dem vi opstiller for os selv? At vi tror at Gud er som vi selv er? Og det gælder også mht. de dårlige egenskaber? Ikke at unde hinanden det bedste, at dømme, være beregnende?

Kan vi mennesker rumme den tanke, at Gud skulle være så gavmild og barmhjertig, at Gud vil give os det mest kostbare – uden at stille modkrav?

Kan vi fatte, at Gud har delt sin søn med os? Kan vi fatte, at Gud har været så gavmild og barmhjertig, at han ikke ville spare sin egen søn for vores skyld? Kan vi fatte, at Gud har ladet sin egen søn gå ud af hele sin vej for os - igennem lidelse, død og opstandelse? Kan vi fatte, at Gud delte så ødselt og barmhjertigt ud af sin kærlighed – at Gud gav os sit mest dyrebare – sin egen søn? Kan vi fatte, at Gud gennem sin søns lidelse og død åbenbarede, hvad Gud er? Kan vi fatte, at Gud ganske enkelt er Kærlighed? Kærlighed, så ødsel og stor, at intet er for meget for Gud at give sine kære?

Og til trods for at denne verdens børn ikke kunne rumme den kærlighed fra Gud, som Guds søn åbenbarede, og slog ham ihjel, så blev hans død ikke dødsdom over menneskene, men til frelse for mennesker. For da menneskene i deres vrede og forstokket hed slog kærligheden ihjel, stod det klart, at Gud ikke ville straffe mennesker – ved at være en hård dommer over menneskers ugerninger, men Gud viste sig som en nådig og barmhjertig Gud. Gud kender menneskene og deres veje - samtidig Gud er uendelig ødsel med sin kærlighed.

Guds retfærdighed overfor menneskene og Guds tilgivelse af menneskene overgår på alle måder menneskers forstand.

Guds gavmildhed til os er altså, at vi får muligheden for at modtage Guds kærlighed gennem hans Søn. Uden krav eller betingelser – ganske gratis. Gratis betyder uden modbetingelser. Eller nådigt om man vil!

Gennem sin Søn har Gud grebet ind i vores verden, for at vi skal se os selv og hinanden med nye Guds øjne - i kærlighed til os selv og næsten. Selv for den vildfarne og onde er der håb. Selv her er Gud gavmild. Det siger det Gamle Testamente i dagens Esajas læsning!

"Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed"

Det kalder jeg gavmildhed. Selv den ugudelige skal Gud rumme og bringe til frelsen.

Budskabet om den kærlighed, som Gudfader åbenbarede gennem sin søn Jesus Kristus, griber ind i vores egen verden, for at vi skal se os selv og hinanden med Guds øjne og leve i frihed med hinanden som Guds børn.

Evangeliet skal forkyndes, for at vi skal forandres, for at vi skal omvendes. Så vi aflægger vores selvretfærdighed. Så vi holder op med at være beregnende og dømmende. Så vi lever med os selv og hinanden i lyset af Guds ord! Sådan som vi i dag hører om i lignelsen om sædemanden. Så vi forsøger at være som ham, der hverken har skjulte dagsordener, bagtanker, eller opstiller modkrav for sin gavmildhed!

Det er Gud, som sår sit ord i mennesker. I menneskers hjerter sår Gud sit ord. Det er Guds ord, der skal gøre os rene. Det er ordet, der skal luge ud og rense os. Det er ordet, der forlader os vores syndere. Det er ordet, som sætter os fri. Sætter os fri til det vi ikke magter af egen kraft! Alt det gør ordet med os! Det er det befriende ved Guds ord, kommet til os i Jesus Kristus, og som stadig kommer til os i ånd og ord.

Hjertet kan være som en klippe, ikke til at sprænge i stykker, ikke til at rokke. Hjertet kan være skrøbeligt og ikke særlig troværdigt. Alligevel har Ordet en sådan magt og kraft, at det er i stand til at vælte den hårdeste modstand og smelte det mest genstridige hjerte.

Vi kan aldrig vide os sikre, hvornår Guds ord rammer os og gør os bløde! Vi kan holde os nok så langt væk fra det med kirke og kristendom. Alligevel kan Guds ord ramme os dér og når, vi allermindst venter det. Der hvor vi tager afstand fra en guddommelig myndighed og magt. Det kan ske dér, hvor vi synes, at vi er allermest forladt af Gud.

Forladt af Gud er vi ikke, bliver vi ikke nogensinde. Selvom vi tror, det, oplever det sådan, føler det sådan. For Gud har en plan med enhver af os. Gud har haft den, før vi blev til, før verdens grundvold blev lagt. Og denne plan går ud på, at vi skal arve evigt liv. Planen er så godt som realiseret. Jesus har med sin død og opstandelse åbnet paradisets dør, og han vil komme igen og tage os til sig for at vi skal se Gud ansigt til ansigt, ikke efter fortjeneste, men fordi Gud vil det sådan, af sin nåde, af sin ødsle og rige nåde.

Guds veje til os er uransagelige og hans kærlighed til os er uudgrundelig.

For at slutte med berømte ord af den tyske religionshistoriker Rudolph Otto: "Vi finder ikke Gud fordi vi søger ham, men Gud søger vi fordi, han har fundet os."

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen!

- forslag til salmer: 28 391 153 – 603 321 642

Asser Skude 2008 ©, redigeret siden



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post522