Asser Skude

Asser Skude

Fastelavn

PrædikenerPosted by Asser Skude 21 Feb, 2019 16:41:53

Evangelium til fastelavns søndag, søndag den 3. marts 2019
Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: "Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?" Men Jesus svarede ham: "Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"
Matt 3,13-17

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992




Overvejelser forud for prædiken

- Jesu dåb

Det nye Testamentes beretninger om overnaturlige fænomener kan være svære at gribe for vor tids kirkegængere med en rationel tankegang: En del vil næppe kunne relatere umiddelbart til f.eks. opstandelse, himmelfart osv. Dagens evangelium er ingen undtagelse: Der er tydeligvis tale om en overnaturlig hændelse, mens Jesus døbes i Jordan: "Guds ånd dalede ned ligesom en due" og "der lød en røst fra himlene."

Det er så uvirkeligt – så langt fra menneskers virkelighed – dengang som nu. Og dette er vel samtidig det evangeliske? At det er lige ufatteligt, uforståeligt og uforklarligt, for enhver som hører ordet om ham, som blev døbt i Jordan. Hvilken fordel havde det gjort, om man selv havde været der og overværet det? Lige uforklarligt og uvirkeligt, var og er og bliver det, som skete ved Jordanfloden, dengang Johannes døbte Jesus.

Samtidighed i troen er det springende punkt. Ikke samtidighed i tiden, som filosoffen og teologen Søren Kierkegaard stiger. Det er og bliver alene troen, som i sidste ende kan gribe beretningen i dagens evangelium, hvor Gud meddeler sig direkte til sin søn. Og fordi denne beretning er bevidnet og overleveret til os endnu den dag i dag, er det muligt for os at lade os gribe af ordet om hans dåb i Jordan.

Derved bliver det muligt for os i Øjeblikket at lade os gribe af det evangelium og derved sætte os ud over tid og rum. For denne beretning om hans dåb ikke noget som hverken kirkefædre, kirke, pave eller profeter havde indkalkuleret. Dagens evangelium er ikke blevet til for at skabe treenighedslære om Fader, Søn og Ånd. Dagens evangelium er og bliver Guds beretning om hans komme til jord, ikke for at grundlægge kirke, pavedømme eller trossamfund, men for at meddele sig til mennesker og frelse mennesker.

Hvordan det sker, er og bliver uforklarligt, men vi må forstille os, at himlene flænges - ligesom et stof, der flænges: Guds dimension, evighedens og det absoluttes dimension gennembryder menneskers dimension og virkelighed.

Gud taler fra det høje, Guds stemme lyder fra himlene. Guds tale er Guds indgriben. Guds tale er besegling af den myndighed, som begivenheden har: Jesu dåb er en begivenhed, som har historisk og universel karakter. Det er en indsættelse fra højestes sted.

Hvor Johannes' dåb handlede om at lægge sit liv om i moralsk forstand, handler Jesu dåb om evige og universelle begreber som dom og frelse. Den dåb, Jesus indstifter, tager udgangspunkt i evigheden og det universelle. Den dåb Jesus indstifter handler om en gang for alle at blive stillet til regnskab, og en gang for alle at blive frikendt for den himmelske konge og dommer. Uanset hvem man er, på trods af hvad man er, og endda uanset, at man ikke har fortjent det. Og det glædelige budskab er, at enhver rækkes tilbuddet om et evigt og himmelsk borgerskab.

Det er muligt, fordi Jesus er Guds kongesøn, og fordi Jesus har himmelsk fuldmagt og fordi han vil åbne himlens borgerled op for os og lukke os derind. Med Jesu dåb står himlen åben, ligesom der synges i salmen: "Kom, følg i ånden med": "Her ser du over dåben, Guds-husets dør stå åben".

Guds søn, himmelkongen, adopterer os til sit rige. Himmelkongen selv adopterer os ved dåben – præcis ligesom Gudfader adopterede sin egen søn, da Han kom til Johannes i Jordan for at lade sig døbe. Dengang ved Jordanfloden, hvor Gudfader selv åbenbarede sig og gav sig tilkende, så at ingen kunne være i tvivl om, at Faderen selv elskede sin egen søn: "Du er min søn, den elskede, i dig har jeg velbehag".

De samme ord, skal også gælde for os, og således skal vi også tænke på vores egen dåb. Ved vores dåb har Herren selv udstrakt sin hånd og tilsagt os sit rige, med retfærdighed, fred og glæde samt vores synders nådige forladelse – nu som evigt.

Lov og tak og evig ære, være dig vor Fader, Søn og Helligånd. Du, som var, er og bliver, een sand, treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen!

forslag til salmer: 66 441 142 – 141 388 140

- udgivet som Prædikenvejledning til Præsteforeningens Blad 2011 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post523