Asser Skude

Asser Skude

Første søndag i fasten

PrædikenerPosted by Asser Skude 06 Mar, 2019 09:59:06

Evangelium

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød." Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.' "Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: "Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: 'Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.' "Jesus sagde til ham: "Der står også skrevet: 'Du må ikke udæske Herren din Gud.'" Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig." Da svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.' "Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
Matthæus kapitel 4, vers 1-11

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992 ©


Overvejelser forud for prædiken kl. 10.30 søndag den 10. marts 2019 i Bellahøj kirke

forslag til salmer: 336 624 609 - 691 388 634


- Jesu fristelse i ørkenen

Efter Guds søns dåb i floden Jordan driver Ånden ham ud i ørkenen. Det er her, efter at Guds søn har været fyrretyve dage i ørkenen, at Djævelen kommer til ham, og han fristes. I alt tre gange. Og samtlige tre gange afviser han Djævelens fristelser. Først derefter forlader Djævelen ham.

Det ville have være oplagt på mange måder at prædike om, at menneske skal være hengivet til at tjene Gud - og ikke gøre sig jordiske bekymringer, det som er hovedtemaet for denne fastetid - og ikke mindst i dagens evangelium. Dagens evangelium er en af de mest anvendte fremstillinger af Jesu åbenlyse kamp mod Djævelen:

"Mennesket skal ikke leve af brød alene", svarer Guds søn Djævelen i sit første svar. Og selv på Fristerens citat fra biblen om, at engle "skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten", afviser Jesus med at "du må ikke udæske Herren din Gud". Og i sit sidste svar til Djævelen, formaner Guds søn: "Du skal tilbede Herren din Gud, og tjene ham alene".

Det er gennemgående i dagens evangelium, at Guds vilje er større end menneskers vilje. Personlig fremgang og lykke er ikke at foretrække, hvis det sker for egen vindings skyld eller på bekostning af Guds vilje. Alt andet ville være Djævelens værk.

Guds søn afviser at tilfredsstille sine egne personlige behov til fordel for at tjene Gud Herren. Det er tale om et klassisk fremstilling: Enten er det Gud man tjener, eller også er det Djævelen. Det er en såkaldt dualistisk fremstilling, hvor det onde og det gode ses som entydige størrelser og hinandens modsætninger. Ingen kan tjene Gud og samtidig tjene Djævelen - og omvendt.

Den virkelighed, der fremstilles med beretningen om Jesu møde med Fristeren selv er imidlertid svær at forholde sig til. Hvem har mødt Fristeren selv, og hvem ville også ønske det? Det ville vel ingen? Og det ville næppe gå godt. Alene Guds søn formår at afvise Fristeren og hans tilbud.

Ingen mennesker kan vel sige, hvordan Fristeren ser ud og hvordan hans lokkemidler er. Dertil er Fristeren vel for farlig for mennesker, til at de slipper godt fra et møde med ham. Igen - kun Guds søn kan slippe afsted med livet i behold efter et personligt møde med Djævelen.

Skulle Fristeren alligevel forsøge sig på mennesker, ville han vel ikke være så usmart at vise sig med sit sande jeg, som den han er. Han ville vel skjule sig og først afsløre sig, når det var for sent.

Hvordan Fristeren ser ud, kan derfor ikke siges, andet end dette: At hans veje ikke er Guds veje. At han bryder ned, det som Gud har bygget op. Djævelen vil ødelægge, det som Gud har skabt: Liv, kærlighed, fællesskab osv.

Det ville nok være at tage munden for fuld, at sige det er Djævelens værk, hver gang naturkatastrofer raser og tusindvis omkommer, som f.eks. den flodbølge der (2004) ramte store kystområder i Østen og flere hundredetusinder omkom. Djævelsk er det dog, at uskyldige mennesker, ikke mindst børn, gamle, gravide osv. rammes og påføres så stor ulykke - uforvarende og ufortjent. For det er da ganske ufortjent og uretfærdigt, at en sådan naturkatastrofe rammer.

Midt i den håbløshed og mørke, som rammer uskyldige, hører man også om underfulde beretninger hvor mennesker på mirakuløs vis har været i stand til at sikre sig og undgå døden.

Glædeligt midt i disse tragedier er også den medfølelse og hjælp, som verdenssamfundet udviser. Jeg husker f.eks. den amerikanske præsident Barack Obamas tale til det amerikanske folk anden gang inden for ti år, hvor en stor flodbølge hærgede Japans kyst (2011) og hvor Barack Obama sagde noget i retning af, at denne katastrofe minder alle verdens borgere om at de ligner hinanden, uanset nationalitet, hudfarve, tro og religion.

Det er da i sandhed glædeligt, hvis mennesker og verdenssamfundet kan vende en så ond begivenhed til at samle verdens borgere i medfølelse og samarbejde. Ikke bare for at hjælpe dem, så de evt. kan hjælpe os, hvis også vi selv skulle få brug for hjælp.

I sandhed havde det været glædeligt, om mennesker i verden ville opleve en øget bevidsthed i forhold til at stå hinanden nærmere:

En øget bevidsthed om at verden og menneskene er sårbare, og uden Guds og menneskers gensidige hjælp er verdens børn ilde stedt. Omvendt, vil mennesker arbejde på hinandens og verdens bedste, er der håb for verden og en bedre fremtid.

Sådan må vores håb være for enhver borger på denne planet, som rammes af naturkatastrofe og ulykke: De er Guds børn, ligesom vi - uanset religion, hudfarve, nationalitet og tro. De fortjener det bedste, vi kan hjælpe med.

Det største bud i Loven er jo det, som Guds søn sammenfatter i det dobbelte kærlighedsbud: Budet om at du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, hele din styrke og hele din sjæl og din næste som dig selv.

Lad derfor de som lider og har det svært og er ramt af ulykke og smerte være i vores tanker og bønner, men også dette må være vores håb: Gud give os forstand og evner til at hjælpe enhver med bistand og lindring, så de må opleve at de del af Guds skaberværk - til trods for hvad der måtte ske på vor jord.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen


Asser Skude 2008, redigeret siden
©





  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post525