Asser Skude

Asser Skude

Anden søndag i fasten

PrædikenerPosted by Asser Skude 12 Mar, 2019 08:51:57

Evangelium til søndag den 17. marts 2019, Anden søndag i fasten

Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kanaanæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: "Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon." Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: "Send hende væk! Hun råber efter os." Han svarede: "Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus." Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: "Herre, hjælp mig!" Han sagde: "Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde." Men hun svarede: "Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord." Da sagde Jesus til hende: "Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil." Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.
Matthæus, kapitel 15, vers 21-28

- fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992 ©



Overvejelser forud for prædiken

- Den kanaanæiske kvinde

I dagens evangelium møder vi et menneske, som er udenfor fællesskabet, og som har alle grunde til at give op. Hun er fremmed og har en syg datter. Alligevel giver hun ikke op. Hun kæmper og gør alt, hvad hun kan for at få Jesu opmærksomhed og hjælp – også selvom Jesu disciple hellere ser hendes hæl end tå.

Det er tankevækkende, at Jesus tilsyneladende lader sig påvirke - af denne fremmede. Man fornemmer, hvor stor betydning denne fremmede får: Hun formår tilsyneladende at ændre Jesu målgruppe: Fra at henvende sig alene til jøder rækkes frelsen herefter til enhver, som tror på ham som Guds søn.

Den kanaanæiske kvinde er modig, og sjældent har man set nogen som hende gå op imod Guds søn. Til trods for at Guds søn afviser hende tre gange, insisterer hun alligevel: "Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord". Hun insisterer på at få del i det fællesskab, som hun og de andre fremmede ellers ikke var tiltænkt.

Dagens evangelium om den kanaanæiske kvinde er særlig glædeligt, for det taler imod enhver form for snæversyn, selvoptagethed og mørke: Selv der hvor det ser mest håbløst ud, er der håb. Selv i den yderste desperation rækkes lindring og trøst.

Hun som intet fortjener og ikke har ret eller krav på noget, skal alligevel rækkes den lindring samt det Guds rige, som ellers var tiltænkt jøderne. Hun, som var fremmed og uværdig, skal alligevel modtage det. Nærmest på trods af hendes baggrund og på trods af hendes opførsel, rækkes hun fællesskab med Guds søn.

Hun opfører sig ikke dannet eller korrekt efter datidens normer. Hun er uværdig og som et udskud betragtes hun. Upassende er hendes henvendelse til Guds søn og uartigt og uforskammet svarer hun ligefrem Guds søn igen. Alligevel ender mødet med Guds søn glædeligt: Hun forkastes ikke, og i stedet tages hun til nåde, og hendes datter udfries fra sin lidelse: "Og i samme øjeblik blev hendes datter rask."

Datteren bliver rask umiddelbart efter at Jesus har set kvindens tro og sagt: "Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil". I kraft af sin tro er den kana'anæiske kvinde forbilledlig. For hendes tro er så vedholdende og gør det muligt, som ellers så håbløst ud.

Set ud fra et evangelisk perspektiv er dagens budskab om et menneske med en stærk tro glædeligt: Fordi troen, ikke gerningerne, ejheller sociale, kulturelle eller genetiske forudsætninger gør det muligt. Troen er det, som konstituerer fællesskabet og bygger bro til det nye fællesskab. Det nye fællesskab, som kan bringes ud til alverden og bringe alverden sammen, på trods af tidligere tiders snæversyn, intolerance og selvoptagethed.

Eneste fællesnæver, som kræves for det nye fællesskab, er den fælles tro på ham, som er Herre. På mange måder bliver den kanaanæiske kvinde symbol på den nye verden, som ligger åben for de Kristus-troende og de kristne trossamfund.

Det er op til enhver at gøre som den kanaanæiske kvinde – dengang som nu: Ikke stå tilbage, og i stedet tage kampen op, uanset hvilke fordomme og intolerance, der møder een. Håbet om at der vil være plads i det fællesskab af Kristus-troende. At det fællesskab ikke er lukket om sig selv, at det fællesskab er åbent og inkluderende for enhver som tror og bekender ham, som Herre.

Dagens evangelium er samtidig en advarsel til de, som måtte forsøge at forholde andre del i hans fællesskab. Fællesskab med ham skal rækkes ud til andre – på trods af kulturelle, historiske og etniske forskelle. Fællesskab med ham er til for at bryde grænser. Fællesskabet med ham er til for at inkludere, frem for at ekskludere. Troen på ham alene er det som skal konstituere det nye fællesskab.

- udgivet som prædikenvejledning til Præsteforeningens Blad 2011 ©



  • Comments(0)//blog.asserskude.dk/#post526