Asser Skude

Asser Skude

Anden påskedag 2018 - 2. påskedag 2018

PrædikenerPosted by Asser Skude 28 Sep, 2017 14:31:57

Min nærmeste kommende planlagte gudstjeneste er mandag den 2. april 2018 i Bellahøj kirke, og nedenfor finder du overvejelser forud for denne:

Evangelium:
Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: "De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham." Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv.
Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. Disciplene gik så hjem igen. Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham." Jesus sagde til hende: "Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" – det betyder Mester. Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende.
Joh 20,1-18

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Overvejelser forud for mandag den 2. april 2018

Hos evangelisten Johannes får vi en ganske anden version af den tomme grav end den, vi hørte igår fra Matthæus. I dagens evangelium hos Johannes er det alene Maria Magdalene, der kommer ud til graven. Helt alene. I modsætning til evangeliet vi hørte igår, hører vi ikke om den anden Maria. Desuden hører vi, at det endnu er mørkt. I gårsdagens evangelium, hørte vi at solen var ved at stå op. Og for det tredje mødes Maria Magdalene heller ikke af engel, som byder hende gå tilbage til disciplene og fortælle at Herren er opstanden. Til gengæld møder Maria Magdalene den opstandne selv, og det er Ham, som sender hende ud til de andre disciple for at fortælle det glædelige budskab: "Jeg har set Herren"!

For at begynde ved starten i dagens evangelium: Da Maria Magdalene ankommer til graven, konstaterer hun, at stenen er flyttet fra graven. Derpå løber hun tilbage til disciplene, først til Peter, siden til Johannes for at fortælle: "De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham." Simon Peter og Johannes løber nu ud til graven. Som den første af de to ankommer Johannes til graven. Han ser ligklæderne ligge derinde – underforstået intet lig – men han går ikke ind: "han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind".

Derpå ankommer Simon Peter. Han går frygtløst lige ind i graven og gør den nye iagttagelse, at (ansigts-)ligklædet er adskilt fra (krops-) ligklædet. Derpå følger Johannes med ind i graven, og ”han så og troede”. Denne bemærkning om, at "han så og troede" kommer vel for at oplyse os om, at han eller de øvrige disciple ikke havde troet på opstandelsen. Men nu hvor Johannes ved selvsyn ser den tomme grav indefra og ser ligklæderne ligge løst, og der er intet lig i graven, kan Johannes tro "skriftens ord om at han skulle opstå".

Vi hører så: "Derpå gik de to disciple hjem igen". Nærmest som om, at disciplene nu kunne gå hjem med afsluttet sag. Og ganske ufølsomt i forhold til at "Maria stod udenfor ved graven og græd". Man burde mene, at Simon Peter og Johannes ikke burde have efterladt den sørgende Maria tilbage ved graven. Men det gør de ikke desto mindre.

Derpå kigger Maria ind i graven – og ser to engle sidde, der hvor Jesus havde ligget, een hvor hans fødder havde ligget og een, hvor hans hoved havde ligget. Englene spørger hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Og hun svarer: "De har flyttet min herre og jeg ved ikke hvor de har lagt ham". Da vender hun sig om og ser en person, men det går ikke umiddelbart op for hende, at det er den opstandne selv, hun står over for. Hun tror det er havemanden.

Nu finder næsten samme ordveksling sted mellem hende og den opstandne igen: Den opstandne spørger: "Hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Og da hun tror han er gartneren, der passer området og graven, anklager hun ham og siger: "Hvis det er dig, som har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham".

Det er stadig ikke gået op for Maria, hvem hun taler til. Det sker først i det øjeblik, han kalder hende ved fornavn: “Maria!” Langt om længe går det op for hende, hvem hun står over for, at det er Ham, den opstandne selv, Ham, hun har ledt efter. Maria tiltaler ham "Rabbuni", hvilket betyder "min mester", og det er en bekendelse. Den stemme, som kalder hende, kender hun!

Ifølge evangelisten Markus, kapitel 16, vers 9 har Jesus tidligere drevet syv dæmoner ud af Maria. Derfor er hun ikke fremmed for den stemme, som kalder på hende ved graven.

Det må være genkendelsens og gensynets glæde, da hun hører og ser ham. Mødet er ganske kort og derpå sender den opstandne hende tilbage til disciplene med ordene: “Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud”.

Maria Magdalene gør, som Han har sagt og går hen til disciplene og fortæller, hvad han har sagt til hende.

Maria Magdalene er ifølge dagens evangelium kronvidne. Maria Magdalene er den første, der møder den opstandne. De to andre disciple, Simon Peter og Johannes, ser "kun" at graven er tom, og de ser "kun" de tomme ligklæder. Det er alt, hvad de får at se. De møder hverken engle eller den opstandne selv.

Dagens evangelium handler både om kaldelse og udsendelse. Maria kaldes ved sit navn og den opstandne selv udsender hende til at overbringe påskens glædelige budskab: "Jeg har set Herren", underforstået: Jeg har mødt den opstandne selv og talt med Ham og set Ham selv med mine egne øjne – derfor er det sandt!

Måtte dagens evangelium give os håb, ligesom den opstandne selv kom til Maria og gav hende håb den påskemorgen og sagde: "Maria!" og hun hørte Hans stemme og genkendte den og gav det glædelige budskab videre.

Måtte dagens evangelium også give os håb, så vi tror at den opstandne selv vil komme os i møde, når mørket og fortvivlelsen har omsluttet vores liv. Der, hvor al håb synes ude, der vil den opstandne Jesus selv åbenbare sig for os med sit ord.

Måtte dagens evangelium opbygge vores tro og håb, at ligesom dengang den opstandne kaldte Maria ved fornavn, sådan vil Han også kalde os ved vores fornavn: Fra den dag vi får et navn hos ham. Fra den dag, Han tager imod os i dåben, og vi får vores kristne navn. Det navn, som Kristus selv skal kalde os ved og kende os ved: Og fra vores dåbsdag og resten af livet og indtil den dag, hvor Hans stemme vil opvække os fra de døde og kalde os til en opstandelse , hvor vi skal gå ind til Hans rige!

Som apostlen Paulus skriver i sit første Korintherbrev kapitel 15, vers 51ff: "Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.”

Som profeten Hoseas skriver:
“Herren giver os liv efter to dage, Herren rejser os på den tredje dag, og vi skal leve for Guds ansigt.
Han bryder frem så sikkert som morgenrøden,
han kommer til os som regnskyl,
som forårsregn, der væder jorden."

For den opstandne selv vil og kan nå os med det ord, som han kalder os til sig med. Han vil vende os fra mørket og fortvivlelsen, mod sit evige lys og til en glædelig opstandelse sammen med ham. Og da skal den evige sol skinne for vores fødder og lyse for vores blik, så vi ikke længere skal snuble eller tvivle. Da skal opstandelsens lys, forklarelsens lys skinne for os.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

- forslag til salmer: 236 206 218 – 241 439 192

- Asser Skude 2008 ©



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.