Asser Skude

Asser Skude

Maria Bebudelse

PrædikenerPosted by Asser Skude 29 Mar, 2019 11:07:47

Evangelium til søndag den 7. april 2019

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.
Luk 1,26-38

- fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992


Overvejelser forud for prædiken

- Marias Bebudelse

Denne søndag er opkaldt efter evangeliet om Marias bebudelse , dvs. Marias guddommelige undfangelse. Rent sprogligt kan det forvirre, for det er ikke Marias egen undfangelse, der er tale om, men derimod Jesu undfangelse i Marias skød. Katolikkerne kalder dagen i dag Herrens undfangelse, og katolikkerne regner Marias bebudelse for Maria egen undfangelse i Annas skød den 8. december.

I evangeliet hører vi om englen Gabriel, der overbringer Maria det budskab fra Gud, at hun skal føde Guds søn. Maria tror på, at det skal ske hende, som englen har sagt, og Maria siger, at det vil hun gerne. Så lovpriser Maria Gud for at have besøgt hende, og hun lovpriser Gud for at været med hende og med sit folk, Israel. Det er denne lovprisning af Gud, som kaldes Marias lovsang, og det er denne lovsang, som udgør evangeliet efter anden tekstrække.

Indholdet i Marias lovsang er den omsorg, nærvær og trofasthed, som Gud fra den første tid og indtil nu har vist sit folk, Israel. Gud har vist sit folk en ny form for retfærdighed. Om den taler Maria om i sin lovsang: "Gud har ophøjet den, som var svag, Gud har styrtet mægtige fra tronen, mættet de sultende og sendt de rige tomhændet bort." På alle planer betyder det en ny dagsorden, både socialt, politisk og religiøst: Gud vender op og ned på det, som er noget: Det svage udvælges, det stærke gøres til skamme.

Det, som er noget i verden, gøres til ingenting og det, som ikke er noget, ophøjes. Det er netop det, som Paulus taler om: "Men det som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det som ingenting er, udvalgte Gud, for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud".

I dagens evangelium åbenbarer Gud sin grænsesprængende kærlighed - ved at udvælge det, som verden ser ned på, og ophøje det! Sådan som Gud vælger at gøre med Maria. Hun er ikke noget særligt. Og dog skal hun føde Guds søn! Til at begynde med kan Maria slet ikke forstå, at noget stort skal overgå hende. Hun synes bestemt ikke, at hun er noget særligt. Hun er ung og umoden, en almindelig pige fra landet, fra den lille flække oppe i nord, der hedder Nazareth.

"Kan noget godt komme fra Nazaret?", spørger Nathanael hos evangelisten Johannes kapitel 1, vers 46. Han udtrykker blot, hvad folk tænkte dengang om Nazareth: Fra den flække kunne ingen forvente sig noget godt. Hvorfor skulle Gud vælge en fattig, ugift pige fra denne flække til at føde Guds søn? Oversat til vores tid og vores himmelstrøg ville det svare til - som en kollega har sagt: At Guds søn skulle fødes af en enlig mor fra Tarm!

Ikke at der er noget galt med at komme fra Tarm, være enlig mor, men usædvanligt ville det være for os, hvis Guds søn skulle fødes på denne måde. Lige så usandsynligt har det være for datidens jøder, at Messias skulle fødes af en ung, ugift mor fra Nazaret!

Maria selv undrer sig over Guds vilje med hende og hun spørger: "Hvordan skal det gå til? Jeg ved jo ikke af nogen mand?" Og englen svarer hende: "Helligånden skal komme over dig. Du skal vide, at for Gud er intet umuligt". Og Maria tror på Guds vilje med hende og siger: "Lad det ske som du har sagt mig". Derfor kaldes Maria også 'Herrens tjenerinde'.

Nu har Maria ikke fået snakket med sin forlovede Josef om dette. Hvad vil han mon sige til at han ikke er far til det barn, hun venter? Josef får det dog snart at vide. Englen, Gabriel, som også viste sig for Maria, viser sig nu for Josef, og Josef tror på det skal være sådan, og han og Maria vælger at blive sammen som en lille familie med far, mor og en lille størrelse på vej.

Gud vælger Maria, som ingenting er, for at vende op og ned på denne verdens værdier. Maria siger i sin lovsang til Gud om det, Gud gør mod hende, at Gud løfter småfolk op i højhed.

Ligesom Gud har løftet Maria op i højhed, ved at udvælge hende, må vi også tro at Gud kan gøre med os. Gud kan bruge det liv, han udvælger. Selv et almindeligt menneskeliv kan Gud udvælge og tage sig af. Det liv, som vi til tider nedskriver og foragter, det ser Gud storheden i og løfter det op og gør det herligt. Vores liv er ikke lige meget, vores liv er uerstatteligt, har værdi og kan bruges til noget.

Og måske handler menneskelivet om at acceptere ens liv, en fortid, nutid og fremtid, som det det er, hverken mere eller mindre. Og så leve sit liv på bedste vis, i tillid til at Gud og tiden vil arbejde for en, og at livet – uanset hvor umuligt det måtte synes pt, forhåbentlig med tiden vil vende ud med at være til det gode.

Ligesom Maria, der havde en grum skæbne, så blev hendes liv vendt til at have en meget vigtig rolle. Uanset det ikke var nogen nem rolle. Mor til verdens frelser. Vidne til Jesu berømmelse, forfølgelse, lidelse, død og opstandelse – på første hånd. Alligevel må vi tro og håbe på at også Maria selv med tiden forstod sin rolle og at netop hun gjorde en forskel.

Maria tog sin skæbne på sig, hun takkede og lovpriste Gud. Pga. sin lydighed og trofasthed mod Guds ord blev det regnet hende til retfærdighed, ligesom med Abraham, der også troede Guds ord, da Gud kom til ham. Fordi Maria var lydig mod Gud, og tjente Gud, skulle hun blive et forbillede til efterfølgelse og hendes navn blive kendt af alle slægter.

Hvad Gud gjorde mod Maria, vil Gud kunne gøre mod enhver af os. Når Gud kunne få noget nyttigt ud af Marias liv, mon så ikke også Gud vil kunne få noget godt ud af vores? Til trods for vi end måtte mene, vores liv er ikke noget værd? Til trods for vi måtte føle os små og udenfor og ikke er værdige til Guds kærlighed - ligesom Maria må have følt, da Gud kom til hende.

Netop i de øjeblikke, når vi føler os - som Maria følte sig uegnet, mislykket - da er det, at Gud tilbyder os nærvær. Da er det at Gud, tilbyder os at møde os der hvor vi er. Gud ser og hører os der, hvor vi er.

Evangeliet i dag vil fortælle os, at uanset hvordan vi føler og tænker om vores liv, så elsker Gud os. I Guds øjne er ingen af os ubetydelige, men vi kan alle bruges til noget. Det er da opløftende at høre om at Gud greb ind i et almindeligt menneskes liv, for at gøre sig eet med det liv. For Gud kunne bruge dette helt almindelige liv.

Derved er muligheden også tilstede for at Gud vil gribe ind i vores helt almindelige dagligdags liv. Og at Gud vil give vores liv en særlig betydning. For selvom de fleste menneskers liv er meget ens og ikke særlig forskellige, så er ethvert liv dog særligt i Guds øjne. Ethvert menneskes liv er særligt, fordi det menneske er elsket af Gud. Som præsten og forfatteren Johannes Møllehave har sagt: "I Guds øjne tæller selv det almindelige! Ja i Guds øjne tæller det almindelige ualmindeligt meget. Og det ualmindelige er altså, at vi hver og én er elsket af Gud, som vi er."

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

forslag til salmer: 13 69 101 - 71 72 68

- udgivet på www.kristendom.dk 2015 ©





  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.